SOSU FVH styrker teamsamarbejdet: ”Vi har fået vores pædagogiske arbejde tilbage”

Brandslukning er byttet ud med struktureret og praksisnært, pædagogisk samarbejde. Det er den nye virkelighed for underviserne på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens efter de med et fondsstøttet projekt har gjort teamsamarbejde og fælles forberedelse til grundelementer i skolens drift.

Med det fondsstøttede projekt Next Practice har Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH) 95 undervisere arbejdet indgående for at forbedre deres arbejde i teams. Indsatsen har båret frugt. De har skabt en teamstruktur, der danner rum for undervisernes praksisnære samarbejde om pædagogik og didaktik.

”Vi har fået vores pædagogiske arbejde tilbage. Før handlede det meget om det praktiske arbejde, og vi lavede hele tiden brandslukning. Nu kan vi sidde og snakke om det pædagogiske arbejde og få diskuteret, hvordan vi gør. Det fungerer rigtig godt,” fortæller Mette Bommersholdt, der er underviser på skolens afdeling i Fredericia.

På SOSU FVH har de en struktur, hvor der skelnes mellem teammøder og lærergruppemøder. De dybdegående, strategiske og tværgående opgaver bliver behandlet i lærergrupper, som består af de undervisere, der underviser på niveauet. Det kan for eksempel være opgaven med at finde ud af, hvilken indvirkning EUD-reformen har på undervisningen, eller hvordan skolens uddannelsesforløb skal opbygges. Dermed undgår de enkelte teams at bruge tid på at blive enige om de store tværgående indsatser og kan derimod fokusere samarbejdet på undervisningen.

Ensretningen af de op mod 18 teams arbejde betyder blandt andet, at det er blevet nemmere at skifte teams.

”Vi er blevet bedre til at inspirere hinanden. Vi mødes jo på kryds og tværs i forskellige sammenhænge, og nu ved alle, hvad vi taler ud fra,” fortæller Pia Ranck, der er afdelingsleder i Vejle og leder af skolens efter- og videreuddannelse.

Samtalen bliver løftet fra drøftelse af elever til pædagogisk metode

For at styrke den pædagogiske argumentation i skolens teams er der i projektet blevet arbejdet ud fra skolens pædagogiske model. Den har vundet indpas blandt skolens undervisere, hvor den blandt andet bliver brugt til at forberede og evaluere undervisningen.  Det har skabt en fælles teoretisk begrebsramme, der er med til at kvalificere teamsamarbejdet.

”Modellen bliver brugt til at lave en kommunikativ analyse. Så det ikke kommer til at handle om den enkelte elev. Vi får derimod løftet samtalen op på den faglige udfordring. Måske det ikke var eleven den var gal med, men de pædagogiske metoder vi anvendte. Modellen hjælper os derfor både før, under og efter undervisningen,” fortæller Pia Ranck.

SOSU FVH’s pædagogiske model viser relationerne mellem lærer, elev og det indhold, der undervises i. Modellen bliver brugt til at tale om brudfladerne, og hvordan målet om meningsfuldt engagement og læring kan opnås. 

Den pædagogiske model er også fysisk nærværende til teammøderne, hvor den i alle 18 teams hænger som plakat. Modellen er derfor altid på dagsordenen, hvor den bliver brugt til at understøtte teamets fokus på skolens kerneopgave.

”Det er vores identitet, vores DNA, vores pædagogiske og didaktiske grundlag. Den er grundlæggende i alt vi prøver at brede ud. Og her kan vores tre udfaldsrum med ekspertise, relevans og relation bruges rigtig bredt. Det kan tænkes ind i rigtig mange sammenhænge, og er derfor også vores udgangspunkt i meget andet,” fortæller Grethe Buch, der er chef for SOSU FVH’s uddannelser.

Otte værktøjer der understøtter teams

Til at understøtte arbejdet i teams har skolen med projektet indført otte refleksionsværktøjer. De er eksempelvis udformet som otte kort, der med hver sin opskrift giver anvisninger til gruppeøvelser, der behandler situationer såsom: problemstillinger i arbejdet, skabe rum for refleksion, feedback med mere.

”Det er tænkt som dynamiske værktøjer, som underviseren kan tage fat i, når det passer til punkterne på dagsordenen. Så de kan anvendes til at komme i dybden med det punkt, som man vil give en særlig opmærksomhed,” fortæller Grethe Buch.             

Underviseren Mette Bommersholdt er enig i sin leders syn på de nye værktøjer. Hun fortæller, at de har vist sig særligt anvendelige i lærergrupperne, hvor de større tværgående arbejdsopgaver bliver håndteret.

”Vi bruger det faktisk fordi vi har en problemstilling, vi skal have løst. Og det giver god mening. Vi får integreret det i det arbejde, vi har. Det gør, at vi ikke føler, at vi spilder tid. Det bliver nærværende og vedkommende for os. Og vi kan mærke, at vi får nogle bedre møder ud af det,” fortæller Mette Bommersholdt.

Stinne Sørensen, der er underviser på grundforløbet på skolens afdeling i Horsens, fremhæver en øvelse, der er blevet døbt ’knastbehandling’. Øvelsen går kort fortalt ud på, at en medarbejder fortæller om en problemstilling, som den resterende gruppe diskuterer og leverer konstruktiv feedback på.

”Den er rigtig god til at få taget hul på en samtale om et emne, der er svær at tale om. Det kunne være en klasse, der ikke fungerer, eller en elev man ikke ved, hvad man skal gøre ved. Eller noget man for eksempel har svært ved at være i,” fortæller Stinne Sørensen.

Hun peger desuden på, at den indførte øvelse ’Notatark til refleksion’ styrker rammerne for at give og få feedback.

”Feedback-kulturen er i det hele taget blevet styrket. Når man bruger værktøjet og sørger for, at alle får ordet, så bliver der en tydelig og klar feedback,” fortæller Stinne Sørensen.

Alle otte værktøjer kan ses og hentes her.

Projektstøtte fra de statslige overenskomstparter

Da SOSU FVH fik ideen til projektet tog de kontakt til Kompetencesekretariatet, der rådgav dem om, hvordan de kunne opbygge projektet. På baggrund af rådgivningen ansøgte SOSU FVH om støtte til projektet fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA), som var de statslige overenskomstparters tidligere fælles fond. På baggrund af ansøgningen fik SOSU FVH 421.000 kroner i støtte til projektet.

I overenskomstperioden fra 2015-2018 kunne statslige arbejdspladser søge økonomisk støtte til udviklings- og omstillingsprojekter fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA). Midlerne i FUSA var afsat ved overenskomstforhandlingerne mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).