Aarhus Universitet står på digitaliseringstoget

I 2019 tager Aarhus Universitet fat på en større kompetenceudviklingsindsats, som skal ruste medarbejderne til at stige om bord på digitaliseringstoget, der står og venter på perronen. Samtidig går det løs med flere parallelle udviklingsprojekter, herunder ændringer i uddannelsesudbuddet og øget samarbejde med erhvervslivet.

Tekst af Jakob Vedelsby og foto ovenfor af Jesper Rais / AU Foto

Udvikling på mange fronter  

Arnold Boon, universitetsdirektør på Aarhus Universitet, har mange udviklingsaktiviteter i støbeskeen. En af dem går ud på at udmønte universitetets digitaliseringsstrategi, som omfatter både administration, forskning og undervisning.

”Med hjælp fra digitale værktøjer vil vi styrke samarbejde internt og med eksterne partnere og skabe mere effektive processer overalt, hvor det er muligt. På undervisningssiden handler det bl.a. om at indføre e-læringsmidler, som de studerende skal bruge i deres forberedelse, så undervisningssituation i højere grad har fokus på feedback end envejskommunikation fra underviseren til den studerende,” siger han og fortsætter:

”På forskningssiden åbner digitale værktøjer og adgang til bigdata for, at vores forskere fx kan lave tekstanalyser på nye måde. Inden for samfundsvidenskaberne kan man, ved at kombinere store mængder data, lave nybrydende analyser af fx samfundets udvikling.”   

Forspil til digitalisering

2019 bliver året, hvor Aarhus Universitet sætter spot på digitaliseringen af nogle af de administrative funktioner. Men først skal medarbejderne rustes til de kommende digitaliseringsindsatser. Det sker via et pilotprojekt for to hold à tyve håndplukkede deltagere. Og hvis projektet bliver en succes, er det tanken at udbrede det til flere, fortæller udviklingskonsulent Henrik Philipp Vestergaard.      

”Målet er at understøtte den organisatoriske parathed før digitaliseringstoget sætter i gang. Vi vil skabe tryghed og nysgerrighed ved at kommunikere, at digitaliseringen kan frigøre tid og ressourcer, som gør os i stand til at løse opgaverne endnu bedre,” siger han.     

Et sprog for digitalisering  

Lotte Thue Pedersen, fællestillidsrepræsentant for de TAP-ansatte, understreger vigtigheden af, at medarbejderne er rustet til at tilgå digitaliseringen strategisk og systematisk. Hun fortæller, at pilotprojektet er et femdages forløb, hvor deltagerne bl.a. udvikler et sprog for, hvad digitalisering egentlig er for noget.

”Vi ser også på, hvor vi i den enkelte afdeling kan blive smartere og mere effektive ved hjælp af digitale værktøjer. Endelig har vi fokus på de opgaver, der kommer i stedet for dem, der forsvinder. Den sidste dag stiller vi skarpt på de kompetencer, deltagerne skal opbygge for at kunne løse fremtidens opgaver, hvor de i højere grad bliver rådgivere end kontrollanter,” siger hun.

Digitalisering og kompetenceudvikling  

Ifølge Henrik Philipp Vestergaard er det afgørende, at medarbejderne bliver bevidste om mulighederne i de nye teknologier og systemer, der skal tages i brug på universitetet.

”Vi har ikke råd til at miste dygtige fagspecialister, fordi der kommer it-systemer, som de ikke er trygge ved at navigere i, og det er også mit indtryk, at der er udbredt forståelse for, at digitalisering og kompetenceudvikling går hånd i hånd,” siger han og bliver bakket op af Lotte Thue Pedersen.

”Det ser man bl.a. ved, at digitalisering og tilhørende kompetenceudvikling i stigende grad bliver en del af MUS på fakulteterne,” siger hun. 

Flere ingeniører og it-specialister

Men Aarhus Universitet er i gang med flere strategiske satsninger. En anden presserende aktivitet handler om, at universitet er i gang med at tilpasse sig behovene på arbejdsmarkedet, fortæller Arnold Boon. 

”Erhvervslivet efterspørger flere ingeniører og it-specialister med digitaliseringskompetencer. Derfor vil vi fordoble antallet af studerende på de to områder. Vejen dertil går bl.a. gennem rekrutteringskampagner rettet mod gymnasieelever. Vi har kørt kampagner i et par år nu og har øget optaget på vores ingeniør- og it-uddannelser markant.”

International rekruttering  

Satsningen indebærer også, at der ansættes flere forskere og undervisere, som rekrutteres fra hele verden. 

”Vi har følere ude internationalt for at kunne ansætte de dygtigste forskere og undervisere. Aarhus Universitet er i global konkurrence om de bedste hjerner – også blandt de studerende, der helst skal vælge os, og som færdiguddannede blive i Danmark og gøre en forskel her,” siger Arnold Boon.  

Styrker samarbejdet med erhvervslivet

Endnu et satsningsområde går ud på at styrke samarbejde med erhvervslivet – fra små- og mellemstore virksomheder til de helt store.

”Vi skal have flere studerende ud i projektorienteret virksomhedspraktik, og vi skal gøre det nemmere for vores forskere at etablere samarbejder med virksomheder – til fordel for begge parter,” siger Arnold Boon og fortsætter: 

”Vi er også på vej med en iværksætterfabrik med tilknyttede mentorer, som hjælper vores studerende og forskere med at teste og udvikle deres ideer frem mod etablering af startupvirksomheder, som kan bidrage til velstanden i Danmark,” slutter han.