Administrativ medarbejder til Kompetencesekretariatet

Vil du være en del af et dygtigt og engageret hold, som bidrager til, at Den Statslige Kompetencefond håndteres med blik for en høj kvalitet og et godt serviceniveau? Er du administrativ stærk og trives du med at understøtte og kontinuerligt forbedre administrative processer?

 Bemærk: Ansøgningsfristen er udløbet.

Som Kompetencesekretariatets nye administrative medarbejder modtager og sagsbehandler du ansøgninger til Den Statslige Kompetencefond i samarbejde med det øvrige fondsgruppeteam. Fonden er relativt nyetableret og du vil blive involveret i den løbende kvalitetsudvikling af processerne omkring af fonden.

Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Vi varetager administrationen af Den Statslige Kompetencefond samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning om kompetenceudvikling.

Den 4. september 2019 åbnede Den Statslige Kompetencefond, og i oktober fik vi vedtaget vores nye strategi. Vi har travlt med at få omsat alle de gode intentioner, overenskomstparterne har udtrykt med overenskomstresultatet for Statens kompetenceudvikling i OK18. Vi modtager rigtig mange ansøgninger, nyder stor interesse for fonden og udvider derfor holdet med endnu en medarbejder.

Vi kan tilbyde dig følgende arbejdsopgaver

  • Modtagelse og sagsbehandling af ansøgninger om kompetenceudviklingsforløb til Den Statslige Kompetencefond
  • Drift og løbende udvikling af Den Statslige Kompetencefond
  • Tæt dialog med statslige institutioner og faglige organisationer
  • Besvarelse på henvendelser fra brugere via mail og telefon

I takt med Kompetencesekretariatets opgaveportefølje udvikles og ændres, skal du være parat til at påtage dig nye opgaver på linje med de øvrige medarbejdere i sekretariatet.

Din profil

Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

  • En stærk administrativ baggrund
  • Trives med sagsbehandling og systematik
  • Flair for it og digitalisering
  • God økonomiforståelse
  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt
  • Er selvstændig og i stand til både at være proaktiv og samtidig sørge for at deadline overholdes
  • Tænker kreativt og byder gerne ind med egne ideer og løsninger – uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Er en god teamplayer

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig hverdag med mulighed for selv at præge jobbet
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og et kollegialt fællesskab med en uformel tone og god stemning
  • Et job i en visionær og ambitiøs organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling
  • En fastansættelse som administrativ medarbejder efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Du kan f.eks. have en baggrund som administrationsbachelor eller være kontoruddannet.

Ansøgningsfristen er udløbet

Ansøgningsfirsten udløb den 12. februar kl. 10:00.

Første samtalerunde forventes afholdt den 18. februar og anden samtalerunde forventes afholdt den 24. februar. Tiltrædelse snarest mulig.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Annemette Hammer på aha@kompetenceudvikling.dk (mobil 61 82 70 10) eller chefkonsulent Lisbet Aabye på lia@kompetenceudvikling.dk (mobil 41 26 57 93).