Logo: Kompentencesekretariatet
Søg
Luk menu

Bedre til ord, tal og IT

Som arbejdsplads kan I nu søge midler til støtte af screening-forløb og undervisning på Forberedende voksenundervisning (FVU) eller Ordblindeundervisning (OBU) for medarbejdere på OAO-overenskomst. Støtten omfatter økonomisk tilskud til vikardækning/lønkompensation på arbejdspladsen.

screening computer

Vil du hellere lytte til artiklen?

OK21-indsatsen: Bedre til ord, tal, og IT sigter mod at muliggøre og øge motivationen for kompetenceudvikling for statsansatte medarbejdere inden for OAO’s fondsområde. Dels ved at sikre medarbejdere den hidtidige løn under kompetenceudviklingen, og dels ved at sikre arbejdsgiverne økonomisk kompensation.

Gennem indsatsen kan der søges om økonomisk støtte til uddannelse af statsansatte inden for OAO’s fondsområde. Overenskomstparterne ønsker derved at kunne tilbyde ansatte et løft i de almene kompetencer. I kan søge indsatsen, hvis I har én eller flere ansatte, som kunne have gavn af undervisning.

Kan I få støtte?

Mere viden om Bedre til ord, tal og IT

Læs mere om indsatsen Bedre til ord, tal og IT i spørgsmål og svar:

Kan I sætte hak ved følgende, så kan I søge støtte til screening og undervisning:

Ansatte, der skal screenes og/eller undervises:

  • Er ansat på OAO-overenskomst
  • Fyldt 25 år eller har fast ansættelse på min. 20 timer om ugen
  • Ønsker både screening og undervisning eller bare en af delene
  • Ønsker kompetenceudvikling inden for læse-, skrive-, regne-, engelsk-, IT færdigheder og/eller ordblindeundervisning
  • Opfylder de formelle retningslinjer for Forberedende voksenundervisning eller Ordblindeundervisning.

Vi sidder klar til at besvare de spørgsmål, du måtte have om indsatsen og hjælpe jeres arbejdsplads i gang.

Udfyld og bliv ringet op

Bliv ringet op, og hør om 'Bedre til ord, tal og IT'

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Navnet på din arbejdsplads.

René Hansen

Fondsrådgiver

Sølvi Rask

Fondsrådgiver

Sådan kommer I i gang

Når I har besluttet jer for at gennemføre en indsats på arbejdspladsen til at styrke ansattes kompetencer inden for dansk, regning/matematik, IT og engelsk, kan det være en god idé at tænke over, hvordan indsatsen kan planlægges bedst muligt.

Her får I nogle gode råd til, hvordan I kan tilrettelægge en god proces på arbejdspladsen, og hvad I skal være opmærksomme på.

1

Hold et afklarende møde og udpeg nøglepersoner

Repræsentanter fra arbejdspladsen, fx leder(e), medarbejdere, TR/ medarbejderrepræsentant eller andre på arbejdspladsen som fx HR har en dialog om en indsats på arbejdspladsen.

Næste skridt er at kontakte en uddannelsesudbyder (VUC, erhvervsskole eller oplysningsforbund), som kan stå for afklaring (screeningen) og efterfølgende undervisning for at få et afklarende møde, hvor behov og ønsker drøftes.

Herefter nedsættes evt. en projektgruppe bestående af leder, TR og/eller andre medarbejderrepræsentanter, eventuelt HR og uddannelsesudbyder. Det er også en god idé at udpege nøglepersoner/ambassadører, der kan medvirke til at motivere kolleger/medarbejdere til at deltage i undervisning.

Efterfølgende afholdes et informationsmøde om indsatsen sammen med uddannelsesudbyder på arbejdspladsen inden for indsatsens område. Her er der mulighed for at høre om, hvad afklaring/screening går ud på, og hvordan undervisningen foregår. Det anbefales, at alle i OAO-målgruppen deltager i informationsmødet.

2

Screening og ordblindetest

Nu skal I til at oprette og indsende en ansøgning om støtte til fonden til screening og ordblindetest. Det anbefales, at alle OAO-medarbejdere og deres ledere i målgruppen på arbejdspladsen (enheden, teamet, afdelingen) deltager i screening.

Screeningen skal desuden sikre, at der tilbydes undervisning på det rette niveau (trin) og med det indhold, der passer de enkelte deltagere. Screeningen kan også vise, om der er behov for en eventuel ordblindetest.

Ansøgningen kan udfyldes af leder eller en anden person på arbejdspladsen fx en HR-medarbejder. Screening gennemføres på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutionen. Hvis I allerede har screenet eller ordblindetestet medarbejdere og fundet ud af, hvem der er kvalificerede til undervisning, kan I gå direkte til trin fire herunder.

Du skal bruge disse oplysninger til ansøgningen

3

Efter screening og evt. ordblindetest

Screening vil vise, hvilket trin man er kvalificeret til at modtage undervisning på. Dette får medarbejderne individuel besked om. Arbejdspladsen får en samlet tilbagemelding, så undervisningen kan planlægges.

Den enkeltes resultater deles kun med lederen, hvis der er gensidig enighed om det.

4

Undervisning

Når I sammen med uddannelsesudbyderen har besluttet det videre forløb for de enkelte medarbejdere, kan I søge om støtte til lønkompensation/vikardækning, når medarbejdere er til undervisning.

Uddannelsesudbyderen kan hjælpe med tilmelding til undervisning og ansøgning om SVU.

Medarbejdere kan være blevet tildelt mulighed for at få forberedende voksenundervisning (FVU) og/eller ordblindeundervisning (OBU).

Forberedende voksenundervisning er et fleksibelt tilbud til voksne, der ønsker at blive bedre til at stave, skrive og regne samt engelsk og IT.

Ordblindeundervisning for voksne er målrettet personer med vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget.

Du skal bruge disse oplysninger til ansøgningen

5

Efter undervisning

Når undervisningen er overstået og evalueret, afregner I og får herefter udbetalt støttebeløbet.

Dvs. tilskuddet udbetales til arbejdsgiver.

Screening:
Arbejdspladsen modtager et tilsagn om støtte, når ansøgningen er godkendt. Støtten udbetales, når screeningen er gennemført, og arbejdspladsen har sendt afrapportering og regnskab for den gennemførte screening.

Deltagelse i ordblindetest og vejledning:
Arbejdspladsen modtager et tilsagn om støtte, når ansøgningen er godkendt. Støtten udbetales, når ordblindetesten er gennemført på baggrund af arbejdspladsens afrapportering og regnskab for den gennemførte vejledning.

Undervisning i FVU og OBU:
Arbejdspladsen modtager et tilsagn om støtte, når ansøgningen er godkendt. Støtten udbetales, når undervisningen er gennemført, og arbejdspladsen har sendt afrapportering og regnskab for den gennemførte undervisning.

Varighed af undervisning

FVU-fagene er opdelt på trin af stigende sværhedsgrad. Bestået FVU læsning (trin 4) og FVU matematik (trin 2) giver adgang til Erhvervsuddannelse for voksne, også kaldet euv. De øverste trin svarer i niveau til grundskolens 9. klasse. FVU digital og FVU engelsk er udelukkende for deltagere, der er i beskæftigelse.

FVU har følgende moduler:

  • Dansk. Trin 1 – 4. Varighed: 30-60 timer pr. trin
  • Matematik. Trin 1 – 2. Varighed: 30-60 timer pr. trin
  • Digital. Trin 1 – 3. Varighed: 20-30 timer pr. trin
  • Engelsk. Trin 1 – 4. Varighed: 20-30 timer pr. trin
  • Start. For voksne med dansk som andetsprog. Varighed: 30-60 timer

Deltageren ved OBU udvikler sine funktionelle læse-, skrive- og stavefærdigheder samt færdigheder i at bruge kompenserende hjælpemidler, herunder IT-hjælpemidler. Varighed: op til 60 timer.

Projektets formål

Indsatsen Bedre til ord, tal, og IT er besluttet af overenskomstparterne i forbindelse med OK21.

Indsatsen sigter mod at muliggøre og øge motivationen for kompetenceudvikling i målgruppen; dels ved at sikre medarbejdere den hidtidige løn under kompetenceudviklingen, og dels ved at sikre arbejdsgiverne økonomisk kompensation.

Gennem indsatsen kan der søges om økonomisk støtte til uddannelse af statsansatte medarbejdere inden for OAO's fondsområde. Parterne ønsker derved at kunne tilbyde medarbejdere et løft i de almene kompetencer.

Spørgsmål og svar

Mere viden om Bedre til ord, tal og IT

Læs mere om indsatsen Bedre til ord, tal og IT i spørgsmål og svar:

Obs
Skjul nyheder