1
Sæt retning for årets MUS
Ledelsen skal sætte scenen: Hvad står arbejdspladsen overfor i år? Hvilke mål, forandringer og kompetencebehov skal MUS understøtte? Når formålet er tydeligt, bliver samtalerne mere fokuserede – og giver mere værdi for både medarbejder og arbejdsplads.
2
Tydeliggør roller og ansvar
Et godt MUS-koncept virker kun, hvis både ledere og medarbejdere er aktivt med – fra forberedelse til opfølgning. Hvem gør hvad – og hvornår? En god og involverende proces skaber motivation og engagement, og gør samtalen mere værdifuld.
3
Tænk bredt om kompetenceudvikling
Udvikling handler ikke kun om kurser. Måske skal medarbejderen have nye opgaver, sparring eller adgang til faglige fællesskaber? Start med behovet – og find den form for læring, der giver mening i jeres hverdag.
4
Gør udvikling til en del af hverdagen
MUS skal hænge sammen med det daglige arbejde. Skab rammer for løbende læring og videndeling – små greb i hverdagen kan løfte både motivation, trivsel og kvalitet. Udvikling virker bedst, når det er båret i en fælles kultur, ikke kun som en årlig begivenhed.
5
Følg op – og gør det konkret
En god MUS slutter ikke, når samtalen er ovre. Udviklingsplanen skal føre til handling. Lav konkrete aftaler, der følges op – fx i 1:1-samtaler. Hvad er der sket? Hvad virker? Hvordan bruger vi det lærte i vores arbejde? Brug gerne vores skabeloner til at holde styr på mål, handlinger og opfølgning:
Hent MUS SamtaleCirklen med skabeloner til forberedelsesskema og udviklingsplan:
Få hjælp til bedre MUS
Vores rådgivere kan hjælpe jer med at styrke jeres praksis for MUS. Rådgivningen er fuldt finansieret for alle statslige arbejdspladser.
Book et opkald – og lad os sammen gøre MUS til et stærkt udviklingsværktøj: