Logo: Kompentencesekretariatet
Søg
Luk menu

Guide: Sådan søger du Den Statslige Kompetencefond

De statslige overenskomstparter støtter efteruddannelse, kurser og andre aktiviteter, der udvikler ansatte i staten. Følg de 4 trin, der får ansøgningen på skinner.

Togskinner

For at kunne søge Den Statslige Kompetencefond skal du være omfattet af en statslig overenskomst.

Sådan søger du fondsstøtte til kompetenceudvikling:

1

Find din pulje og se dine retningslinjer for støtte

For at kunne søge Den Statslige Kompetencefond skal du være omfattet af en statslig overenskomst. Først skal du finde din fondspulje.
2

Sæt dig ind i fondens generelle regler

Lige meget hvilken af de 5 puljer, du ansøger, gælder fondens generelle regler også. Det er derfor vigtigt, at du også kender fondens generelle regler.
3

Opret ansøgning

Første gang du ansøger, skal du oprette en brugerprofil til ansøgningssystemet. Du kan herefter starte din ansøgning. I ansøgningen skal du oplyse pris, tid og indsætte link til den aktivitet, du søger støtte til.
4

Leder godkender og indsender ansøgning

Når du har udfyldt ansøgningen og trykker ’indsend’, sender systemet ansøgningen videre til den leder-e-mail, du har indtastet i ansøgningen. Det er først, når leder godkender ansøgningen, at den sendes til fonden. Hvis ansøgningen sendes til en pulje, der er lukket, bliver den afvist.

Bliv klogere på din rolle

I Den Statslige Kompetencefond er processen lidt forskellig ift. om du er medarbejder eller om du er leder, som skal godkende medarbejderes ansøgninger.

For ledere. 1. Du aftaler aktiviteten med medarbejder. 2. Du modtager medarbejders ansøgning i fondssystemet. 3. Du udfylder resten af ansøgningsskemaet og indsender din medarbejders ansøgning i åbningsperioden.
For medarbejdere. 1. Aftal udviklingsaktiviteten med din leder. 2. Find oplysninger om den ønskede aktivitet. 3. Udfyld ansøgningsskemaet og send til din leder, der skal godkende og indsende den.

Se video med guide til ansøgning:

Videoen er inddelt i kapitler, så du kan klikke dig frem til det element i ansøgningsprocessen, du er interesseret i at høre om.

Fonden bliver løbende fyldt op

I OK24 bliver der tilført midler til Den Statslige Kompetencefond 6 gange. Når en fondspulje bliver midlertidigt tømt for midler, er det vigtigt at notere sig tidspunkterne, hvor der kommer nye fondsmidler at søge.

Det er først fra åbningstidspunktet, at fonden modtager ledergodkendte ansøgninger. Ansøgninger, der indsendes før tidspunktet, vil blive afvist. Ansøger kan dog godt gøre ansøgningen klar og sende den til leder, men lederen må ikke godkende og indsende til fonden før åbningstidspunktet.

Kontakt

Obs
Skjul nyheder