Med støtte fra Den Statslige Kompetencefond har Tanja Klymchuk, laborant ved Aarhus Universitet, gennemført en akademiuddannelse i digital projektstyring.
For laboranten Tanja Klymchuk blev uddannelsen i digital projektstyring også et møde med en broget flok mennesker, der endte med at støtte hinanden og udveksle erfaringer på tværs af fagligheder.
Tekst af journalist Michael Bech og foto af Lars Aarø.
Der er brug for en meget forskningsorienteret og præcis viden, når Tanja Klymchuk er på arbejde på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Så det kan være svært at finde en matchende efteruddannelse.
Men selv om laboranten fandt en uddannelse, der slet ikke handlede om molekylærbiologi, fik hun vigtige redskaber med til jobbet.
Jeg har været laborant ved instituttet i 7 år inklusive praktiktiden. Og jeg er i et forskningspræget job, som jeg holder meget af. Jeg tænkte alligevel, at det var godt at lære nyt. Derfor meldte jeg mig til digital projektstyring på akademiniveau ved Erhvervsakademi Aarhus.
Tanja Klymchuk
Tanja fik penge gennem Kompetencefonden, og hun blev optaget på uddannelsen sammen med et stort hold af både laboranter, kontoransatte og it-folk fra universitetet.
- Jeg var lidt usikker på, om uddannelsen ramte mit fag godt nok. Men det var fantastisk spændende at lære noget nyt – og inspirerende at studere med et så blandet hold med forskellige fagligheder. Vi støttede hinanden, mens vi også fik stor nytte af at udveksle erfaringer på tværs af faggrupper, siger laboranten.
Det kan godt være, at uddannelsen ikke ramte præcist på laborantjobbet, som Tanja udfører. Men de nye kompetencer gav hende et rigtig fint praktisk udbytte.
Jeg har fået et meget bedre overblik, er blevet skarpere til kommunikation og har fået nogle vigtige redskaber, der hjælper mig til organisering af arbejdsgange og styring af mine opgaver i laboratoriet.
Tanja Klymchuk
Digital projektstyring handlede for den brogede flok studerende meget om teori og metoder. Men de lærte også at omsætte de nye kompetencer til det virkelige liv i hvert deres fag.
- Jeg lavede en opgave, der relaterede sig til de laboratorieprojekter, vi har på instituttet. For os er det vigtigt, hvor processen begynder– og med hvad. Vi skal planlægge projekter ud fra hvilket udstyr, hvilke kemikalier og hvilken tidshorisont vi arbejder med. Lykkes det ikke at få et brugbart resultat første gang, så er det forfra. Derfor er det vigtigt med overblik over alle faser og trin i projektet, siger Tanja.
Hvis hun var i tvivl om, hvor brugbar uddannelsen ville være, er hun det ikke mere. Tanja mener nu, at det var en dejlig og konkret videreuddannelse, som også forbereder de studerende på et omskifteligt arbejdsmarked.
- Man skal konstant være villig til at lære nyt. Især når arbejdslivet bliver stadigt mere digitaliseret og automatiseret. Hos os har vi fx i lang tid haft en robot til pipetteringer. Gennem kurser og uddannelser bliver vi mere fleksible og godt rustet til forandringer.
- Det var lidt svært for den 35-årige at få passet undervisningen ind i hverdagen med arbejde og privatliv. Der var også behov for at afsætte tid til forberedelse til undervisning og eksamener. Men det gik godt for hende – og de andre på holdet.
- For mange af de andre var eksamen et nervøst område. Jeg har været til mange eksamener, så det var ikke særlig slemt for mig. Men alle blev overbevist om, at de skulle gå op, alle bestod, og de fik en god oplevelse, siger hun.
Tanja planlægger nu igen at finde en efteruddannelse. Det skal igen være på Erhvervsakademi Aarhus, men den kommer til at gå mere specifikt på laborantfaget og molekylærbiologi. Denne gang handler det mere om metoder i laborantfaget – og hun er i gang med at søge Kompetencefonden om støtte.
- Kurser eller efteruddannelse giver ekstra vægt til din faglige ballast – og så var det for mig et inspirerende møde med andre faggrupper, hvor vi både snakkede om fag og havde det sjovt sammen, siger Tanja Klymchuk.
Denne artikel er tidligere bragt i HK Stats nyhedsbrev og på HK.dk.
