Fremover lukker Akademikerne-, CO10- og LC-fondspuljerne kl. 17.00 i stedet for ved midnat. Ændringen træder i kraft fra og med næste fondsåbning d. 14. januar 2025.
Akademiker-, CO10- og LC-fondspuljerne får fra og med næste fondsåbning nye åbningstider. Fremover vil disse fondspuljer lukke kl. 17:00 på fondsåbningens sidste dag.
På den måde kan Kompetencesekretariatets fondsrådgivere yde assistance over telefon og mail indtil, fondspuljerne lukker.
Under næste fondsåbning er Akademiker-, CO10- og LC-fondspuljerne således åbne fra tirsdag d. 14. januar 2025 kl. 10.00 frem til mandag d. 20. januar 2025 kl. 17.00.
HK Stat- og OAO Øvrige-fondspuljerne fungerer fortsat efter 'først-til-mølle-princippet' og lukker, når deres midler er opbrugte.
Tidligere lukkede Akademiker-, CO10- og LC-fondspuljerne kl. 23.59 på fondsåbningens sidste dag.
Er du i tvivl om, hvilken fondspulje du er omfattet af? Find din fondspulje i vores ansøgningsguide.