Refleksionskortet er et dialogværktøj, som giver mulighed for at drøfte og reflektere over, hvordan jeres arbejdsplads understøtter medarbejdere i det sene arbejdsliv gennem kompetenceudvikling.

Refleksionskortet indeholder 8 spørgsmål, der bygger på forskning, og som kan hjælpe jer med at få øje på, om I med fordel kan styrke indsatsen for medarbejdere i det sene arbejdsliv. Det er ikke en facitliste, men en indikation – og et baggrundstæppe for at skabe dialog og afklare, om der er behov for at handle på et eller flere områder.
En målrettet kompetenceudviklingsindsats kan være med til at skabe de bedste forudsætninger for et godt og langt arbejdsliv – til gavn for både den enkelte medarbejder og hele arbejdspladsen.
Er du i tvivl om noget, eller vil du have hjælp til at styrke din arbejdsplads' indsats for kompetenceudvikling for medarbejdere - også i det sene arbejdsliv? Så book en samtale med vores rådgivere.
Husk, at Kompetencesekretariatets tilbud er finansieret i den statslige overenskomst. Det betyder, at vores hjælp og rådgivning allerede er betalt.
Forskning peger på at fem faktorer kan understøtte deltagelse i kompetenceudvikling og ambitionen om livslang læring. Arbejdet med de fem faktorer skal ske i et samspil og værktøjet tilbyder derfor en struktureret dialog, hvor gruppen, teamet eller afdelingen når frem til, hvordan I kan arbejde med at øge kapaciteten til løbende læring og kompetenceudvikling.