Så kom med til vores inspirationsmøder i april og juni (både virtuelle og fysiske).
Inspirationsmøderne vil have karakter af en mini-workshop med aktiv deltagelse. Vi vil give jer et indblik i, hvordan I kan bruge Kompetencetjekket, så det bidrager til at styrke dialogen i jeres samarbejdsudvalg. Vi gennemgår redskabet, og giver en smagsprøve på anvendelsen – blandt andet ved at inddrage andres erfaringer med at anvende Kompetencetjekket.
Ledere, tillidsrepræsentanter, HR-medarbejdere eller medarbejdere fra en faglig organisation på det statslige område, der ønsker at styrke dialogerne i samarbejdsudvalget.
Vi afholder møderne online via Skype for Business. Log på i god tid, så vi sikrer os, at teknikken virker inden mødet starter.
Vi følger altid myndighedernes retningslinjer ift. Covid-19, hvorfor det kan blive nødvendigt at ændre de to fysiske workshops til virtuelle.
På grund af overvældende interesse er der oprettet ekstra inspirationsmøder om Kompetencetjekket. Vær opmærksom på at de oprindelige mødetidspunkter ikke er synlige på sitet, når møderne er fyldt op. Tilmeldingerne er fortsat noteret.
Husk, at vi altid kan tilbyde rådgivning og sparring om kompetenceudvikling til jeres arbejdsplads. Send os en mail, så tager vi hurtigt kontakt til dig, og vi kan aftale nærmere.
Med venlig hilsen
Katja og Kirsten
Konsulenter hos Kompetencesekretariatet
Har du ikke mulighed for at have Skype for Business installeret på din computer, så er der heldigvis en anden måde at deltage på. Hent Statens Its guide.
Vi understøtter arbejdspladsernes arbejde med strategisk og systematisk kompetenceudvikling gennem økonomisk støtte, sparring, oplæg og facilitering af workshops.