Menu
Søg

Invitation: Har du styr på din virtuelle MUS?

Covid 19 betyder, at de pæne arbejdssko er blevet udskiftet med sutsko, og at virtuelle møder er blevet den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Hjemmearbejdet gør dog ikke behovet for medarbejderudviklingssamtalen (MUS) mindre vigtig – måske snarere tværtimod.

illustration af virtuel mus

Men det kan give anledning til frustration og misforståelser ikke at mødes ansigt til ansigt, som man plejer. Så hvordan gør man egentlig? På to virtuelle inspirationsmøder sætter Kompetencesekretariatet fokus på den virtuelle MUS.

En MUS handler ikke kun om det sagte ord men mindst lige så meget om nonverbale faktorer som stemning, kropssprog, tonefald, taletid osv. Dette bliver både leder og medarbejder typisk udfordret på i den virtuelle MUS. Derudover kan følsomme emner som fx dårlig evaluering af performance eller samarbejde være svære at tale ordenligt om på distancen.

Ud over en række tips og tricks fra os, har vi inviteret to dygtige ledere, der begge har knækket nøden til den frugtbare, virtuelle MUS. Universitetsdirektør på Aarhus Universitet, Arnold Boon og funktionsleder i Skattestyrelsen, Kenneth Krog Hemmingsen vil dele deres gode og dårlige erfaringer, tips og tricks.

Hvem

Medarbejdere, ledere, tillidsrepræsentanter og HR-folk fra statslige arbejdspladser.

Hvor

Vi afholder møderne online via Skype for Business. Log på i god tid, så vi sikrer os, at teknikken virker inden mødet starter.

Midlertidigt lukket for tilmeldinger

På grund af overvældende interesse er der midlertidigt lukket for flere tilmeldinger til inspirationsmødet om virtuel MUS.

Vi arbejder dog på at få oprettet to nye inspirationsmøder den 8. februar kl. 10-11 og den 10. februar kl. 15-16.

Tilmeldingen vil igen foregå fra denne side.

Husk, at vi altid kan tilbyde rådgivning og sparring om kompetenceudvikling til jeres arbejdsplads. Send os en mail, så tager vi hurtigt kontakt til dig, og vi kan aftale nærmere.

Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen

Heidi og Kirsten
Konsulenter hos Kompetencesekretariatet

Guide til Skype for Business

Har du ikke mulighed for at have Skype for Business installeret på din computer, så er der heldigvis en anden måde at deltage på. Hent Statens Its guide.

Heidi Jønch-Clausen
Konsulent
Kirsten Lotze
Chefkonsulent

Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters sekretariat

Vi understøtter arbejdspladsernes arbejde med strategisk og systematisk kompetenceudvikling gennem økonomisk støtte, sparring, oplæg og facilitering af workshops.

Obs