Kompetencesekretariatet søger studentermedarbejder - genopslag

Er du studerende på en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, så grib chancen, og søg stillingen som studentermedarbejder i Kompetencesekretariatet.

Kompetencesekretariatet er en statslig organisation med et bredt opgavefelt. Vi rådgiver statslige arbejdspladser om effektfuld kompetenceudvikling og administrerer fondsmidler til kompetenceudvikling. Moderniseringsstyrelsen og fagforeningerne på statens område er vores politiske ejere.

Lige nu leder vi efter en dygtig studentermedarbejder. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at: 

  • bistå med opgaver i relation til økonomisk støtte fra vores fonde 
  • bistå i mødeplanlægning med eksterne parter 
  • udarbejde baggrundsmateriale til møder med vores eksterne samarbejdsparter 
  • opdatere hjemmeside 
  • hjælpe internt med diverse it-udfordringer 
  • indhente information fra forskellige kilder 
  • forberede præsentation af større datamængder til politiske udvalg 
  • udarbejde statistikker 
  • overføre data til journalsystem 
  • kontakt til brugere via besvarelse af mails og telefoner 

Vi forventer, at du:  

  • er studerende på en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse (fx stud.scient.pol., stud.scient.adm., stud.scient.soc.) 
  • har mindst to år tilbage af din uddannelse (og gerne mere) 
  • har interesse for/erfaring med at arbejde på en statslig arbejdsplads  
  • er fortrolig med Office-pakken og IT generelt 
  • er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk 
  • har lyst og evner til at arbejde med tal  
  • arbejder selvstændigt, fleksibelt og systematisk 
  • er i stand til at håndtere mange forskellige opgaver – og holder hovedet koldt og humøret højt, selvom der ind imellem er travlt  

Vi tilbyder: 

  • En attraktiv og dynamisk arbejdsplads i midten af København med engagerede kollegaer, hvor arbejdsglæde prioriteres højt  
  • Alsidige arbejdsopgaver og viden om kompetenceudvikling i staten 
  • 15 timers ugentlig arbejdstid (gerne fordelt på 3-5 hverdage) med fleksibilitet i forhold til spidsbelastningsperioder, ligesom vi er fleksible ved fx eksamenslæsning 
  • Jobstart snarest muligt.

Du kan læse mere om Kompetencesekretariatet her.  
 
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK Stat. Du er velkommen til at kontakte administrationschef Luise Sanderhoff Østerlund på lusao@kompetenceudvikling.dk, hvis du har spørgsmål.
 
Vi skal have din ansøgning vedlagt bevis for igangværende uddannelse senest den 21. januar 2019, kl. 12:00, og den skal sendes elektronisk via linket her