Nationalmuseet i 2019 og frem: Publikum først!

Under overskriften 'publikum først' har Nationalmuseets direktør Rane Willerslev sat et nyt strategisk pejlemærke for museets aktiviteter over hele landet. Vi zoomer ind på baggrunden for den nye ledestjerne og ser på konsekvenserne på de indre linjer.

Tekst af Jakob Vedelsby og foto ovenfor af Nynne Bojsen Faartoft / Nationalmuseet

Museet skal være relevant

Rane Willerslev tøver ikke, når han forklarer, hvorfor Nationalmuseet – det suverænt største museum i Danmark med 20 udstillingssteder og over 700 medarbejdere – fremover skal arbejde ud fra ledestjernen publikum først:   

”Vi har kun berettigelse som museum, hvis vi er relevante for samfundet og befolkningen. Men der er også en økonomisk side. Fordi bevillingerne barberes ned år for år, har vi fået lov at opkræve billetindtægter, og vi er i dag helt afhængige af, at vi kan tiltrække publikum,” siger han.     

Autonome besøgssteder

Nationalmuseet er gået fra rendyrket forvaltningstænkning til i højere grad at praktisere markedstænkning. Men er det ikke vanskeligt at finde balancen mellem at leve op til forpligtelserne i lovgivningen og at realisere kommercielle mål?

”Jo, det er en svær udfordring, men der er ingen vej udenom. Halvdelen af vores økonomi er baseret på statslige bevillinger og halvdelen på indtægter fra fonde, forskningsbevillinger og publikum – det vil sige entreindtægter og den økonomi, vi genererer via bl.a. events og museumsbutikker,” siger Rane Willerslev og fortsætter:    

”For at skabe motivation og ejerskab har vi gjort besøgsstederne autonome og indført indtjeningskrav. De administrerer selv ressourcerne og står til ansvar for de valg, de træffer, som skal få det enkelte besøgssted til at blomstre indholdsmæssigt og økonomisk.” 

Oplevelsesøkonomiens arena  

For at klæde medarbejderne på til det nye fokus, gennemføres en række sideløbende kompetenceudviklingsforløb. Et af disse skal ruste besøgsstederne til at agere på egen hånd. Et andet skal træne medarbejderne i at idéudvikle koncepter, som er indholdsmæssigt og kommercielt bæredygtige, fortæller personalekonsulent Charlotte Toftedal.

”Vi bevæger os ind på oplevelsesøkonomiens arena, og vores ledere og medarbejdere skal blive bedre til at skabe udstillinger og andre initiativer, som rammer den brede befolkning,” siger hun.

Introducerer sprint-metoden   

Sidstnævnte kompetenceforløb, der udrulles til samtlige besøgssteder, skal bl.a. sikre, at der er sammenhæng mellem, hvor mange ressourcer, man putter i udviklingen af en udstilling eller et eventkoncept, og det økonomiske udkomme. Og det kan man forudsige med stor præcision ved at afdække kundebehov og udarbejde businesscases, siger Charlotte Toftedal.    

”Den såkaldte sprint-metode er et af de nøgleværktøjer, vi skal uddanne de ansatte i at bruge. Et sprint forløber over fem dage, hvor syv personer med forskellige fagligheder arbejder intensivt med at teste bæredygtigheden af en konkret idé.”

Behov for nye kompetencer       

Det smarte ved Sprint-metoden er, fortæller Charlotte Toftedal, at man på kort tid og for få penge får klarhed over, om en idé skal realiseres eller det modsatte. Derved minimerer museet risikoen for at investere ressourcer i initiativer, der ikke falder i målgruppens smag.   

”Den nye måde at arbejde på betyder, at medarbejdernes kompetencer kommer i spil på nye måde, og det udfordrer mange. Derfor træner vi dem, så de trygt kan udfolde deres viden i sprint-processer, som fremover bliver en vigtig arbejdsmetode hos os,” siger hun og fortsætter:          

”Overordnet set skal kompetenceprojektet om sprint-metoden klæde organisationen på adfærdsmæssigt, kompetencemæssigt og kulturelt, så det bliver helt naturligt, at vi tænker publikum først. Det skal ligge på rygmarven.”

Video og podcast  

Publikum først-tankegangen får også stor indflydelse på formidlingen af det forsknings- og konservatorarbejde, der foregår bag kulisserne. Medarbejderne skal fremover også have fokus på at dele deres erfaringer og viden med publikum.

”Vi opfordrer til, at man producerer små videoer til sociale medier eller hjemmesiden, hvis man ligger inde med noget opsigtsvækkende og fx får indleveret et særlig interessant danefæ. Vi vil også anspore til, at vores forskere deler deres specialviden gennem podcast-serier,” siger Charlotte Toftedal og tilføjer, at medarbejderne vil få tilbudt relevante kurser i bl.a. video og lyd.    

Inddrager eksterne kompetencer 

Ifølge Rane Willerslev vil Nationalmuseet derudover i langt højere grad end før involvere eksterne kræfter i idéudviklingen.

”Førhen skabte vi alting inhouse, og der var en tendens til, at forskernes egne interesser blev omsat i udstillinger. I dag sætter vi vores eksperter sammen med folk udefra, så de i fællesskab kan udvikle koncepter, der taler til publikum. Fx samarbejder forfatteren Josefine Ottesen netop nu med nogle af vores forskere om udvikling af stærke universer til en ny udstilling,” slutter han.