Nye ansøgningstidspunkter

Tidspunkterne, for hvornår Den Statslige Kompetencefond får tilført nye midler, er ændret. Fremover er der ingen ansøgningsrunder, der starter i weekender eller på helligdage.

Den Statslige Kompetencefonds ’åbningstider’ er ændret. Fremover tilfører vi nye midler til puljerne i Den Statslige Kompetencefond på almindelige arbejdsdage.

Det betyder, at fondspuljer, der kortvarigt er tømt for midler, fremover ikke længere åbner for nye ansøgninger i weekender eller på helligdage.

Det skal skabe bedre arbejdsforhold for både ansøger og leder, der godkender ansøgninger.

Fire nye ansøgningstidspunkter

De nye åbningstidspunkter er som følger:

  • Tirsdag den 2. juni kl. 10.00
  • Tirsdag den 1. september kl. 10.00
  • Tirsdag den 1. december kl. 10.00
  • Tirsdag den 2. marts kl. 10.00

Tidspunkterne gælder for hele fonden på tværs af alle fondspuljer og -kar.

Hvad er et åbningstidspunkt?

Et åbningstidspunkt er øjeblikket, hvor lederen tidligst må trykke ’indsend’. De øvrige forberedelser, fx at ansøgeren opretter og sender til leder, kan godt ske før fonden er åben.