Menu
Søg

Overblik. Udvikling af medarbejdere og arbejdsplads

At gøre statslige arbejdspladser klar til fremtidens udfordringer, kræver at medarbejdere og ledere løbende bliver klædt på med ny viden og nye kompetencer. I kan få inspiration og hjælp hos os i Kompetencesekretariatet.

Både ledere og medarbejdere har ansvaret for at skabe rum for kompetenceudvikling, der styrker såvel arbejdspladsens behov som medarbejdernes udvikling.

Denne opfattelse af kompetenceudvikling som et fælles anliggende mellem ledere og medarbejdere er vores udgangspunkt for at styrke statslige arbejdspladsers indsatser for kompetenceudvikling. Med udgangspunkt i samarbejdet mellem medarbejdere og ledere er vores tilbud om rådgivning målrettet arbejdspladsens samarbejdsudvalg (eller samarbejdslignende udvalg), hvor både ledere og medarbejdere er repræsenteret.

Vores tilbud er finansieret af den statslige overenskomst. Det betyder, at vores tilbud allerede er betalt, og dermed sker uden beregning for jer – hvad enten I er store eller små.

Hør hvordan vi kan hjælpe din arbejdsplads:

Kompetenceaftalen

Aftalen om kompetenceudvikling fastlægger de overordnede rammer for
kompetenceudviklingsindsatsen i staten.

Formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget job- og kompetenceudvikling, herunder efter- og videreuddannelse.

Læs mere i de statslige overenskomstparters aftale om kompetenceudvikling.

Foto der viser forsiden af Kompetenceaftalen

Kompetencesekretariatet

Se også Kompetencesekretariatets rådgivningsfolder, der fortæller mere om vores ydelser til statsligt ansatte og deres arbejdspladser.

Obs