Alle fondens puljer har fastlagt beløbsgrænser for, hvor meget man årligt kan ansøge om. Skal din ansøgning tælles med inden for beløbsgrænsen for 2023, så skal vi have din ansøgning senest den 8. december. Dette gælder kun for puljer, der er åbne.
I alle Den Statslige Kompetencefonds 5 fondspuljer er der en grænse for, hvor meget man kan ansøge hvert år. Ønsker du, at dit ansøgningsbeløb skal tælle med i år 2023, så skal du indsende den senest den 8. december. Dette gælder naturligvis kun for puljer, der for nuværende er åbne. I øjeblikket omfatter det puljen OAO Øvrige og de særlige OAO-indsatser Bliv Faglært og Bedre til ord, tal og IT.
Alle ansøgninger der bliver indsendt den 8. december og resten af 2023 vil dermed tælles med i din beløbsgrænse for 2024, når din ansøgning er blevet behandlet.
Årsagen til, at skæringsdatoen er sat til at være ved udgangen af den 8. december, er, at bevillingen først tæller med, når du får tilsagn om at få pengene. Der vil altid være en sagsbehandlingstid mellem ansøgningstidspunkt og tidspunktet for, hvornår man får tilsagn eller afslag for ansøgningen.
Skæringsdatoen er derfor sat, så Kompetencesekretariatet og overenskomstparterne kan nå at få behandlet din ansøgning, så tilsagnet kan blive i år.
Skal din ansøgning eller indrapportering sagsbehandles i 2023, så skal den senest være indsendt fredag d. 8. december. Hvis du sender en ansøgning herefter, bliver den dermed behandlet i det nye år.
Giver det anledning til spørgsmål, så kontakt os gerne.