Kompetencesekretariatet sætter på vegne af overenskomstparterne; Akademikerne, CO10, LC, OAO og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen fokus på, i hvilket omfang og hvordan medarbejdere på 55 år og derover deltager i kompetenceudvikling på statslige arbejdspladser.
Det er vigtigt, at ansatte i alle aldersgrupper fastholder og udvikler deres kompetencer. Særligt vigtigt er det at skærpe bevidstheden hos 55+ medarbejdere og deres ledere om vigtigheden af kompetenceudvikling også i denne del af arbejdslivet. Det er overenskomstparterne i staten enige om.
Med de nye forskningsrapporter kan du og din arbejdsplads få indblik i, hvad der har betydning for, at 55+ medarbejdere deltager i kompetenceudvikling. Vil du vide mere om de spændende resultater, har du mulighed for at dykke ned i en fælles opsummerende rapport samt de to forskningsrapporter.
Begrebet kompetenceudviklingskapacitet indeholder fem faktorer, der hver især har betydning for 55+ medarbejderes deltagelse i kompetenceudvikling.
De fem faktorer er: Tid, økonomi, læringsrum/arbejdspladskultur, energi og formål.
55+ medarbejdere og deres ledere foretrækker kompetenceudvikling af kortere varighed i form af specifikke forløb, der er direkte anvendeligt i jobbet. Det er tilvalg af forløb i form af fx kortere kurser, konferencer/seminarer, netværksgrupper, studieture og mentorordning.
Både ledere og 55+ medarbejdere er positive over for nye teknologier og digitalisering, da det sikrer udvikling, fleksibilitet og inspiration i jobbet. Der ses dog forskellig vægtning af behov for kompetenceudvikling inden for nye teknologier og digitalisering blandt ledere og 55+ medarbejderne.
55+ medarbejdere udtrykker stor vilje til fortsat kompetenceudvikling både fagligt og personligt. Lederne bakker tilsvarende op om medarbejdernes kompetenceudvikling og vurderer, at kompetenceudvikling er vigtig for fortsat motivation og engagement i arbejdet.
Professor Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), gennemfører en survey blandt samtlige statsansatte på 55 år og derover samt deres ledere. Yderligere gennemføres også en mindre kvalitativ undersøgelse af udvalgte grupper. Karina Glies Vincents Seeberg, Akademisk medarbejder fra NFA er ligeledes tilknyttet projektet.
Lektor Aske Juul Lassen, ph.d., Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, gennemfører en kvalitativ undersøgelse på otte statslige arbejdspladser.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udsendte i efteråret 2022 et spørgeskema til alle 53.673 statsansatte på 55 år og derover samt deres ledere. Surveyen indsamlede viden om muligheder, motiver og barrierer for kompetenceudvikling for statsansatte i aldersgruppen.
Undersøgelsen skal fremadrettet medvirke til, at de statslige arbejdspladser har fokus på at udvikle og anvende 55+ åriges ressourcer og kvaliteter bedst muligt, samt sikre deres værdi på arbejdsmarkedet ved at fremme aldersgruppens muligheder for kompetenceudvikling.
Undersøgelsens resultater vil både komme med anbefalinger på et strategisk og praktisk plan for fremtidens kompetenceudvikling i denne del af arbejdslivet.
Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, gennemførte hen over sommeren 2022 en undersøgelse, som et etnografisk forskningsprojekt på otte statslige arbejdspladser blandt 40 udvalgte medarbejdere.
Gennem interviews og deltagerobservationer på arbejdspladserne blev det undersøgt hvilke praksisser, overvejelser og beslutningsprocesser der ligger bag deltagelse i kompetenceudvikling for medarbejdere på 55 år og derover.
I udvælgelsen af arbejdspladser er der lagt vægt på at inddrage forskellige typer af arbejdspladser og forskellige brancher. Herunder såvel den statslige forvaltning, som selvejesektoren samt arbejdspladser af forskellig størrelse og med geografisk spredning.
Her er et lille udpluk af interessante udtalelser fra de interviewede medarbejdere.
... Jeg elsker at lære, ikke. Lige nu har jeg også lagt ind til ansøgning i efteråret til Kompetencefonden, fordi jeg gerne vil tage et (mastermodul red.). Det er der, hvor det bliver interessant, det her med alder. Fordi havde jeg været en af de yngre ansatte, så havde jeg fået det tildelt. Jeg får det kun tildelt, hvis jeg får midler fra Kompetencefonden. Jeg har ikke fået at vide, det er på grund af alderen, jeg har fået at vide, at “sådan er det”.
Når man virkelig føler, at man lærer noget, så er det et kick på en eller anden måde. Det har jeg altid syntes – det er bare superfedt at lære noget nyt. Men jeg elsker jo også at få det videre (…), så om det er for at give noget videre til kolleger eller nogle studerende… Det vi giver til de studerende, det skal jo gerne være fremsynet, livslang læring.
At lære noget nyt er en god dag.
Indimellem kommer der sådan en nyhed om, at nu kan du søge nogle midler i Kompetencefonden, til kompetenceudvikling. Så tænker jeg, det er sådan noget videregående, langtrækkende noget. Det ved jeg godt, det ikke nødvendigvis er, men det er ikke noget, jeg forbinder med, at jeg skal have en del af det. Jeg er godt klar over, at jeg sagtens kunne, men jeg er ikke dér. Jeg uddanner mig nok mere på små kurser og (…) sidemandsoplæring og sådan nogle ting.
… Jeg er nok nået dertil, fordi jeg nu er 60, så er man begyndt at kigge lidt på, hvornår det er man kan gå på pension, hvad skal jeg lave de sidste år på arbejdsmarkedet – jeg ved godt, det er 7 år endnu, ikke. (…) jeg har sgu ikke nogen intention om, at jeg skal have en højere uddannelse, så skulle jeg jo have gjort det for længst. Så jeg synes ikke rigtigt, jeg har nogle forventninger til noget mere kompetence. Altså jeg følger med i det, jeg har behov for at kunne i forhold til at klare mig i hverdagen, tænker jeg.
… Jeg ved godt, hvad der afholder mig fra at melde mig til noget. Det er simpelthen fordi, jeg tror, jeg er så langt bagud, at jeg slet ikke ville kunne finde ud af at åbne – starte. Det er jo min egen frygt, for det er bare at komme i gang, kan man sige.
Jeg skal ikke kunne sige, at hvis vi gik ind og lavede en statistik over, hvem der har været på kurser aldersmæssigt, hvordan det ser ud. Jeg vil tro, at der er en overvægt af de yngre, men det har også en anden forklaring, der er, at når du er nyuddannet og starter på arbejdsmarkedet, så er der mange ting, du skal lære, så det vil være logisk, at der var en overvægt af yngre på kurser, fordi de er på vej. Men det er ikke sådan, at der ligger en forhindring for at erfarne, ældre kan komme på kursus. (...) Selvfølgelig er der hele tiden læring af nyt stof, men de nyuddannede har en noget mere tom tallerken, der skal fyldes op.
At fremme 55+ ansattes kompetenceudvikling på statens arbejdspladser.
Indsatsen skal indkredse de faktorer, der kan understøtte at flere 55+ ansatte deltager i kompetenceudvikling. Denne indkredsning skal ske i samarbejde med forskere.
