I disse dage sender vi et spørgeskema ud i samarbejde med Rambøll. Hvis du modtager dette, håber vi, du vil besvare det.
Dit bidrag vil give værdifuld viden til overenskomstparterne, når de evaluerer Den Statslige Kompetencefond, drøfter dens værdi og ser på områder, hvor fonden evt. kan justeres.
Det tager ca. 10 minutter at besvare og vil handle om, hvordan din oplevelse med fonden har været. Vi håber meget, at du vil deltage i evalueringen og gøre os klogere på, hvordan fonden kan blive endnu bedre.
Har du spørgsmål om spørgeskemaundersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte os.