Projekt ”Klar til i morgen” hos Forsvarets vedligeholdelsestjeneste

I 2019 startede Forsvarets vedligeholdelsestjeneste projektet Klar til i morgen som en fælles indsats for at opkvalificere medarbejderes basale færdigheder. Det skulle imidlertid vise sig også at få stor betydning for arbejdsmiljø og succeser i privatlivet.

Klar til i morgen

startede op i Forsvarets hovedværksteder, og da disse blev lagt sammen med operative enheder fra flyvåbnet, søværnet og hæren valgte samarbejdsudvalget at fortsætte projektet. Grundet de gode resultater er projektet nu blevet en fast bestanddel af arbejdspladsens kompetenceudviklingstiltag.

Per Hesselberg, som er chef og flotilleadmiral, fortæller: ”Al teknologi bliver jo på mange områder mere og mere kompliceret, og det stiller altså også nogle uddannelsesmæssige krav til vores medarbejdere, og derfor er vi nødt til at finde ud af, om der er nogle, der skal have lidt ekstra hjælp – for så skal de have det.”

Og generelt er Per, som leder, fokuseret på, hvad fremtiden bringer af opgaver: ”Det er vigtigt, fordi vi har en fælles målsætning i SU om, at vores medarbejdere er kvalificerede, både til de opgaver de skal løse i dag, men også til dem de skal løse i morgen og dem, som kommer i fremtiden.”

Også formand for HKKF, Tom Block istemmer sig dette syn og siger: ”Verden i morgen er ikke ufaglært – den er faglært. Der bliver stillet så mange krav til medarbejdere i dag, at de simpelthen skal kunne håndtere basale færdigheder. Og der er det bare ærgerligt, hvis man har nogle medarbejdere, som har udfordringer, og man ikke opdager det, så man kan give dem mulighed for at være med i arbejdsfællesskabet.”

Netop disse krav kender maskinarbejder Tommy alt til, da han selv har haft udfordringer med ordblindhed. Han siger: ”Da jeg gik i skole, troede jeg bare, jeg var dum. Jeg fik ekstra undervisning. Man vidste ikke særligt meget om ordblindhed den gang. Der tænkte man, at det var bedre at tage os væk fra undervisningen, så vi ikke forstyrrede resten af klassen. ”

Dette er ikke en ualmindelig historie at høre i forbindelse med ordblindhed, fortæller Tom og fortsætter: ”Desværre er det stadig lidt tabubelagt nogle steder at have udfordringer med basale færdigheder eller at være ordblind. Men med projekter som ”Klar til i morgen” viser arbejdsgiveren en accept af det og en villighed til at gøre noget ved det. Det er rigtig vigtigt for, at det skal blive taget godt imod derude. Det kan vi kun bakke op om som faglig organisation. Det er den helt rigtige vej at gå.”

Tabu eller ej?

I Forsvarets vedligeholdelsestjeneste bemærkede Per også en vis skepsis, inden projekt ”Klar til i morgen” rullede ud, men heldigvis vendte stemningen sig hurtigt til det positive. Han siger: ”Når det bliver sagt højt, er der jo intet problem omkring det. Alle bakker jo op om hinanden, ingen ser ned på hinanden, for vi ved jo netop også, at vi alle er fagligt enormt dygtige. Det kan godt være, at bogstaver og tal hopper for nogen, men så er de bare gode til noget andet. Det skal vi anerkende alle sammen – længere er den sådan set ikke.”

Derudover viser Pers erfaringer, at når man har fået omtalt sine udfordringer, så smuldrer tabuet også – og hemmeligholdelsen ikke mindst. Dette kan Tommy godt genkende og fortæller: ”Før i tiden har jeg været så lukket omkring min ordblindhed og forsøgt at skjule det. Jeg har fx en utroligt ulæselig håndskrift, og jeg har tænkt på sidenhen, at det simpelthen har været for at dække over mine stavefejl.”

Tommy anerkender dog også, at han aldrig ville have gjort noget ved sin ordblindhed, hvis ikke arbejdspladsen havde iværksat Klar til i morgen. Et projekt som skal jonglere med ikke at være grænseoverskridende eller udstillende til trods for det obligatoriske element i den såkaldte screening. Tommy gør det dog klart: ”Det var på ingen måde ubehageligt. Alle gik fra uddannelsen med en følelse af succes. Det var vores lærer bare rigtig god til. Jeg kan godt anbefale det. Jeg har fået større selvtillid, og det har også haft indflydelse på mit privatliv, da jeg nu skriver i fritiden.”

Tom har også et stort ønske om, at almen kvalificering lige nøjagtigt skal give genklang i andre aspekter af livet også –  ”Det skal give livskvalitet og række længere end på arbejdspladsen”, siger han og påpeger ”Det gode ved Forsvarets vedligeholdelsestjeneste er, at de har gjort det obligatorisk. Det er alle, som skal igennem det samme. Frivillighed er ofte rigtig godt, men lige med det her, fungerer det bare rigtig godt at insistere på det. ”Det her vil vi”. Og når man siger, man vil, skal man også være villig til at investere i det. Det har man været villig til i Forsvarets vedligeholdelsestjeneste, og det – synes jeg – har været rigtig godt.”

Derfor er det også så vigtigt, at personer som Tommy vil fortælle sin historie højt til inspiration til andre, siger Per.

Samarbejdsudvalgets rolle

Når man tænker på Forsvaret, kan man komme til at tro, at medarbejdere blot er dygtige til at parere ordre oppefra uden at modsige den. Men Per påpeger, at ordrer aldrig vil virke uden samarbejde og en fælles motivation. I Klar til i morgen har SU og TR dermed spillet en stor rolle for organisationen. Per fortæller: ”Ledelsen har selvfølgelig nogle strategiske målsætninger og fokuspunkter for, hvad vi gerne vil, men både SU, TR og medarbejderne generelt er engagerede i, at det er en fælles opgave. Det er jo også vigtigt for dem at blive ved med at være kvalificerede.”

Også Tom understreger vigtigheden af SU og TR som bannerførere på et projekt som Klar til i morgen og siger: ”SU og TR er jo valgt af vores kollegaer til at præge arbejdspladsen i den rigtige retning, og den rigtige retning er jo også, om vi har de rette færdigheder og er klædt godt på til vores opgaver, så man ikke som medarbejder føler, at man ikke har kompetencerne til det. Det er godt set af Per, at han har grebet den og har insisteret på at få det her til at lykkes i samarbejde med SU og TR.”

Tre perspektiver, et fælles mål

De tre herrer er ikke i tvivl om, at Klar til i morgen virker.

Tommy har nu mod på mere kompetenceudvikling og vil rigtig gerne på et kursus i engelsk, for som han siger: ”Vi har mange manualer og maskiner, hvor sproget er på engelsk, men min første tanke var: ”hvis I kan lære mig engelsk, så er I eddermaneme dygtige. Så det skal komme an på en prøve.”

Tom påpeger, at mere uddannelse altid er gavnligt og siger: ”Det fastholder også medarbejdere. Det er aldrig spild af penge at klæde sine medarbejdere bedre på, hvis man gør det systematisk og strategisk. Tværtimod. Det viser, at man som arbejdsplads kerer om sine medarbejdere og gerne vil investere i dem. Det handler altid om at klæde sine medarbejdere så godt på, at alle andre vil have dem, og så må du, som arbejdsplads, behandle dem så godt, at de bliver ved dig.”

Per opfordrer alle til at gøre det samme som Forsvarets vedligeholdelsestjeneste har gjort og giver sit råd med her: ”Jeg kan kun anbefale, at man drøfter det i SU, som det også står skrevet i samarbejdsaftalen. For det er med til at styrke samarbejde mellem ledelse og medarbejder, at man har et fælles projekt med fælles værdier og målsætning, hvor man bliver ved med at sørge for, at man har en vital og kompetent organisation, hvor folk gerne vil være og arbejde. Rekrutteringsmæssigt har det også rigtig stor værdi, at vi gerne vil kompetenceudvikle vores medarbejdere. Vi vil dem rigtig gerne. Det er vigtigt i en moderne virksomhed.”