Livslang læring og løbende kompetenceudvikling er vigtigt for den enkelte medarbejders og for arbejdspladsens succes. Det er dog ikke altid så lige til – særligt hvis de grundlæggende skolekundskaber halter lidt, eller hvis man er ordblind. Derfor kan det være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre, at fundamentet for videre uddannelse er i orden.
Livslang læring og løbende kompetenceudvikling er vigtigt for den enkelte medarbejders og for arbejdspladsens succes. Det er dog ikke altid så lige til – særligt hvis de grundlæggende skolekundskaber halter lidt, eller hvis man er ordblind. Derfor kan det være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre, at fundamentet for videre uddannelse er i orden.
Siden 2012 har hærens tjenestesteder haft særligt fokus på at hjælpe medarbejdere, som har vanskeligt ved at læse, skrive og regne. Ved hjælp af en strategisk tilgang til at styrke arbejdet med de basale færdigheder, ønsker Hæren, at alle uden en ungdomsuddannelse i Hærens Reaktionsstyrker (HRU) skal screenes i dansk, matematik, engelsk og it, hvorefter de tilbydes undervisning, hvis resultaterne af screeningen viser et behov.
Få overblik over de forskellige trin i FVU og Ordblindeundervisning her.
Michael fortæller, at selvom de primære målgrupperer ufaglærte og faglærte, kan andre med fx en gymnasial uddannelse også sagtens få gavn af at opkvalificere deres dansk, matematik, engelsk og it. Han siger: ”Det kan være, at studentereksamen ikke lige var så god, eller at man mangler enkelte kompetencer i forbindelse med fx et brancheskift. Det kan også være, at man har fået nye opgaver, som kræver nye kompetencer i fx engelsk.”
Ordblindhed kan også være en væsentlig grund til ikke at deltage i efteruddannelse, Michael siger: ”Ordblinde findes i alle brancher og blandt folk med alle uddannelsesbaggrunde. Her er det fx et spørgsmål om de rette digitale hjælpemidler, som findes både til PC, tablet og mobilen. En anden målgruppe er de voksne, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Her kan den Forberedende voksenundervisning (FVU) trin 4 i dansk og trin 2 i matematik give adgang til en erhvervsuddannelse.”
Til trods for de mange muligheder og tilbud om undervisning, kan det være svært at få medarbejderne til at deltage i såvel screening som undervisning, da det ofte er tabubelagt og noget, som den enkelte helst vil skjule eller omgå, fortæller Michael og påpeger, at også usikkerhed omkring arbejdspladsens formål med at igangsætte en indsats om opkvalificering kan skabe tvivl. ”Her melder spørgsmål sig som: ”Er der tale om at ’finde de dårligste’ ved en screening?”, ”Er det sparehensyn?” og ”Bliver jeg fyret på baggrund af det?” siger Michael og fremhæver desuden, at ledelsen spiller en betydelig rolle i den forbindelse. Det er yderst vigtigt med en klar udmelding fra ledelsens side om, at det er et led i en fastlagt kompetencestrategi.
En kompetencestrategi bør favne både arbejdsplads og medarbejder, mener Michael og siger: ”Ledelsen skal signalere, at udvikling af medarbejderne er lige så vigtigt som udvikling i forretningsområdet – det skal gå hånd i hånd og vise, at løbende kompetenceudvikling af medarbejderne betyder noget. Derfor skal arbejdspladsen medvirke til, at opkvalificering af almene færdigheder ikke er tabubelagt, men i stedet gøre det til en naturlig del af arbejdspladsen.”
Det kan være svært at give et eksakt tal for afkastet af, at medarbejdere opkvalificerer sig, men Michael påpeger, at det kan blive rigtig dyrt ikke at foretage sig noget. Han siger:
”Der er ingen tvivl om, at arbejdspladserne oplever omkostninger ved ikke at have videreuddannet deres medarbejdere. Fx bliver nogle sendt på kurser, som foregår på engelsk uden at tjekke op på, om den enkelte medarbejder er god nok til engelsk. Manualer til maskiner er ofte formuleret på engelsk og tysk, men i hvor høj grad bliver de læst og anvendt? Eller er det sådan, at én i teamet læser og forklarer de andre, hvad der skal gøres?”. I forbindelse med en faglig opkvalificering på fx AMU-kurser, kan det derfor være en god ide at medtænke undervisning i de basale færdigheder. AMU-kurserne giver netop muligheden for at foretage denne integration med de grundlæggende fag, så fundamentet for videre læring bliver skabt.
VUC Erhverv er den fælles indgang til VUC-sektoren. De gør det enkelt og overskueligt for arbejdspladsen og medarbejdere og at få overblik over mulighederne for almen voksen- og efteruddannelse og hjælper jer i gang.
VUC Erhverv hjælper arbejdspladser med at tilrettelægge forløb som er strategisk forankret i den enkelte arbejdsplads’ behov og den enkeltes ønske om at blive bedre til grundlæggende skolekundskaber.
Michael Fjeldsted Telefon: 23 99 28 23
1. Indledende møde
Første møde er en indledende og helt uforpligtende drøftelse med arbejdspladsen, hvor VUC lytter til jeres behov og ønsker for efteruddannelse.
2. Planlægningsmøde på arbejdspladsen
Når I sammen har fundet frem til det helt rigtige forløb, mødes I igen med VUC for at planlægge alt det praktiske.
3. Informationsmøde for medarbejderne
VUC fortæller om undervisningsforløbet, og hvem der kan have glæde af at deltage. Medarbejderne får mulighed for at stille alle de spørgsmål, de har brug for.
4. Tjek af medarbejdernes grundlæggende færdigheder
Hvis der er tale om et efteruddannelsesforløb, hvor medarbejderne gerne vil være bedre til at læse, stave, skrive og regne, skal VUC tjekke deres færdigheder, inden de må starte undervisningsforløbet.
5. Ansøgning om løntabsgodtgørelse
VUC hjælper jer med at søge om løntabsgodtgørelse. VUC udfylder en del af skemaet og hjælper jer med resten.
6. Undervisning
Undervisningen kan foregå hos jer, på VUC eller i nogle tilfælde online.
7. Evaluering
Halvvejs i forløbet og til slut afholder VUC og I et evalueringsmøde. I mødet deltager medarbejdere, TR, undervisere, VUC's konsulent og virksomhedens ledelse.
