Menu
Søg

Derfor skal du have dansk, matematik, IT og engelsk igen

For at kunne følge med kravene på arbejdsmarkedet, er det en forudsætning, at man kan læse, skrive, regne og være god til IT i et vist omfang. Disse kompetencer omtales ofte som ”basale færdigheder” og kaldes almen kvalifikation.

Ændrede jobkrav

De ændrede jobkrav gør sig især gældende inden for en del ufaglærte og faglærte jobs, hvor en høj grad af skriftlighed og brug af digitale løsninger ikke tidligere var en forudsætning for at kunne bestride jobbet. Den øgede digitalisering af både arbejdspladserne og medarbejdernes opgaver er et eksempel på, hvordan jobkrav kan ændre sig. Heldigvis er digitaliseringen ofte en hjælp, når man får de rette redskaber til at bruge det.

Øget brug af administrative systemer, sikkerhedsforskrifter, dokumentation, ændrede samarbejdsformer og andre organisatoriske forhold er andre eksempler på, at jobkravene har ændret sig og ofte med en større grad af skriftlighed til følge. Herudover sætter øget brug af engelsk i forbindelse med jobbet fokus på de sproglige kompetencer som at kunne læse og skrive. Det er ikke grundlæggende medarbejdernes kompetencer, der har ændret sig, men jobkravene.

Hver 6. dansker har svært ved at læse og regne

Behovet for opkvalificering af den danske arbejdsstyrke understreges af PIAAC-undersøgelsen fra 2012, som er en OECD-undersøgelse af voksnes kompetencer inden for læsning, regning og brug af computer.


Organisation for Economic Co-operation and Development er en international organisation grundlagt efter 2. verdenskrig, der arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande.

Undersøgelsen viser, at mere end 500.000 danskere mellem 16 og 65 år har dårlige læsefærdigheder (ca. hver 6.), og næsten lige så mange har dårlige regnefærdigheder. Af undersøgelsen fremgår det også, at mere end hver fjerde dansker er udfordret i at løse hverdagsopgaver på computer.

På trods af behovet for at skærpe kompetencerne inden for dansk, matematik mv., viser tal fra bl.a. EVA (2017), at forholdsvis få benytter sig af undervisningstilbud, herunder Forberedende Voksenundervisning (FVU), der er målrettet opkvalificering af medarbejdere, der har behov for et løft af de basale kompetencer.

Dette rejser spørgsmål om, hvorfor tilbuddene ikke benyttes, når behovet tilsyneladende er til stede? og hvilke tiltag skal der så til, for at understøtte og motivere til at deltage i kompetenceudviklingsaktiviteter og undervisning, der kan styrke kompetencerne i dansk, matematik, it og engelsk?

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt problemstillingen og peger dels på, at mange medarbejdere og ledere ikke oplever behov for at styrke kompetencerne på dette felt, og dels at de mangler viden om de tilbud, der findes. Nogle peger desuden på, at ”problemet” løses ved at fratage nogle medarbejdere opgaver, der for eksempel kræver en høj grad af skriftlighed, eller ved at kolleger eller leder udfører opgaven eller hjælper med den. Arbejdspladserne og medarbejderne oplever også travlhed som en barriere (EVA 2017).

De basale færdigheder var i fokus i Trepartsaftalen om styrket voksen-, efter- og videreuddannelse, som blev indgået af arbejdsmarkedets parter og regeringen i 2017. Her betones det, at ”Stærke basale færdigheder er fundamentet for løbende at kunne tilegne sig ny viden og opkvalificering … Dette skaber udfordringer i et samfund, hvor de opgaver, der skal løses på arbejdspladserne, har en stigende grad af kompleksitet, og der stilles øgede krav til blandt andet skriftlighed og digitale færdigheder.”

Mulige barrierer for at videreuddanne sig

For at kunne motivere til videreuddannelse bliver vi også nødt til at se på, hvilke forhindringer der er for den enkelte. Oftest drejer det sig om følgende:

Behovet er ofte ikke erkendt

En stor del af såvel ledere/arbejdsgivere som medarbejdere synes ikke, at der er behov for at udvikle de basale færdigheder.

Manglende basale færdigheder og almene kompetencer løses ofte på andre måder end ved uddannelsesindsatser. For eksempel ved at medarbejdere fratages opgaver, der involverer skrivning mv, at kolleger og/eller ledere påtager sig eller hjælper med opgaverne. Men i stedet kan et uddannelsesforløb åbne op for nye muligheder for medarbejderne.

Dårlige skoleoplevelser

Nogle kortuddannede medarbejdere har ikke gode erfaringer med at gå i skole og har derfor ofte valgt et job, hvor det ikke har været et krav at have gode kompetencer i fx dansk og matematik. For disse medarbejdere kan det være en ekstra udfordring at skulle ”på skolebænken” igen. Heldigvis findes der i dag rigtig mange forskellige måder at lære på. Måder som passer til den enkelte. Derfor er det en god idé også at fokusere på, hvordan medarbejdere ønsker at lære.

Tabu

Manglende almene kompetencer kan være stigmatiserende, hvilket kan betyde, at ingen ”melder sig”. Nogle ledere og tillidsrepræsentanter finder også, at det er et tema, som man nødigt tager fat i, da det kan rumme potentiale til usikkerhed, nederlag og modstand. En anden barriere kan være, at det for nogle opleves som en uddannelse uden ”status”, hvilket kan medføre, at man ikke har lyst til at være åben om dette ift. kolleger og andre. Derfor kan I, som ledere eller tillidsrepræsentanter, med fordel undersøge hvilke hjælpemidler der eksisterer, hvis en medarbejder fx er ordblind. Hvis medarbejdere oplever en udrakt hånd er det nemmere at tage imod hjælp.

Manglende viden om undervisningstilbud og muligheder

Der er generelt manglende kendskab til og overblik over mulighederne for undervisning, der kan styrke de basale kompetencer. Hvilke typer uddannelser findes der? Hvilke niveauer findes der? Hvordan kommer man i gang? Hvem er målgruppen? Hvor gennemføres undervisningen? Og hvilken bistand kan man få? Der er i særdeleshed manglende viden om særlige tilbud til ordblinde, herunder uddannelsestilbud, ”it-rygsæk”, apps mv. Her kan Forberedende Voksenundervisning (FVU) være rigtig gode at tage fat i, for at blive hjulpet videre i junglen af de mange tilbud.

Tid og økonomi

Både medarbejdere og arbejdsgivere angiver ofte tid og økonomi som barrierer for at sætte fokus på de basale færdigheder – og uddannelse i øvrigt. Medarbejdere med dette behov har ofte manuelle og servicebetonede jobfunktioner, hvor det ofte vurderes, at man er vanskelig at undvære. Disse jobfunktioner er ofte i fokus i forbindelse med konkurrenceudsættelse/udlicitering, hvilket kan medføre et yderligere fokus på økonomi/ressourceforbrug.

Kontakt

Sølvi Rask
Fondsrådgiver
René Hansen
Fondsrådgiver
Kirsten Lotze
Chefkonsulent
Obs