Vi har ændret informationsmødet til en mere personlig rådgivning. Tilmeld dig her og bliv ringet op af os.
Bliv ringet op af vores fondsrådgivere, René eller Sølvi, og få personlig rådgivning om den nye indsats for OAO-ansatte i staten 'Kompetencer for livet - få styr på IT, ord og tal' i Den Statslige Kompetencefond.
Gennem indsatsen Kompetencer for livet kan statslige arbejdspladser søge støtte til lønkompensation til OAO-ansatte, der skal have undervisning på Forberedende voksenundervisning (FVU) eller Ordblindeundervisning.
Tilbuddet er for alle, der ønsker inspiration til, hvordan I kan sætte en indsats i gang på jeres arbejdsplads, så I kan imødekomme de stigende krav til dansk, regning/matematik, IT og engelsk i opgaveløsningen. Du kan fx være leder, tillidsrepræsentant for OAO-ansatte eller HR-medarbejder, der skal understøtte en indsats på en statslig arbejdsplads.
Du kan også være ansat i en faglig OAO-organisation eller på en uddannelsesinstitution, der udbyder undervisning inden for FVU og OBU.
Vi sidder klar til at besvare de spørgsmål, du måtte have om indsatsen og hjælpe jeres arbejdsplads i gang.