Vores rådgivningsteam står klar med rådgivning om kompetenceudvikling til dig og din arbejdsplads. Hvad enten du arbejder på en statslig arbejdsplads, en selvejende organisation omfattet af en statslig overenskomst eller i en faglig organisation.
Kompetencesekretariatet hjalp os virkelig med at få overblik over, hvad der er vigtigt, og hvad vi kan undlade. Deres pointer var skarpe og lige til at gå til, og deres forståelse for vores organisation, samt deres forberedelse i det hele taget, var vi så imponerede over!
Studievalg Danmark har fået hjælp til at udvikle en kompetencestrategi.
Når du henvender dig til Kompetencesekretariatet for at få rådgivning om arbejdet med kompetenceudvikling på din arbejdsplads, er dialog og sparring mellem dig, din arbejdsplads og vores konsulenter omdrejningspunkt.
Ingen rådgivninger er ens, da vi altid skræddersyr rådgivningen til den enkelte arbejdsplads. Det forudsætter, at vi forstår arbejdspladsens behov for kompetenceudvikling. Derfor begynder en rådgivning altid med, at vores konsulenter sammen med dig/din arbejdsplads sætter sig ind i den aktuelle situation, der har relevans for jeres ønske om kompetenceudvikling. Denne indledende dialog kan inddrage medlemmer fra samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentanter, HR og ledere.
Den fælles dialog afdækker eksempelvis, om I har behov for at arbejde videre med jeres nuværende koncepter. Det kan eksempelvis være koncepter for medarbejderudviklingssamtaler eller om jeres samarbejdsudvalg har brug for at genstarte deres dialog om sammenhængen mellem målsætninger og opgaver, medarbejdernes kompetencer og jeres behov og ønsker til udvikling.
Vi rådgiver om kompetenceudvikling i relation til følgende typiske rådgivningssituationer:
Læs om de typiske rådgivningssituationer, og hent de redskaber, vi har udviklet til hver situation:
Vores rådgivning følger et forløb, fra kontakt, dialog og til den endelige skræddersyede rådgivning.
Klik på figuren for at se den i stor størrelse.
Kontakt en af vores rådgivende konsulenter og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.
Kompetencesekretariatets tilbud er finansieret i den statslige overenskomst. Det betyder, at vores hjælp og rådgivning allerede er betalt.