Der er mange veje til at opnå de kompetencer, man efterstræber – og det er værd at tage højde for, når man tilrettelægger kompetenceudvikling.
Det er meget få kompetencer, der er bundet til én bestemt læringsmetode. Det er derfor en fordel at have kendskab til mange læringsmetoder, som både kan foregå på arbejdspladsen, uden for arbejdspladsen, online, i interaktionen med andre eller alene. I mange tilfælde vil en kombination af flere læringsformer bidrage til det bedste resultat.
Når man skelner mellem læring på arbejdspladsen og læring uden for arbejdspladsen, er der bl.a. følgende metoder:
Metoderne er kendetegnet ved, at de i overvejende grad er formelle og planlagte. Generelt vil kompetenceudvikling på arbejdspladsen opfattes som noget formelt og planlagt og primært noget, der foregår uden for arbejdspladsen eller internt med eksterne undervisere. Men der er store gevinster at hente ved også at udføre de formelle og planlagte aktiviteter på selve arbejdspladsen – det kan fx være sidemandsoplæring, mentorordninger og projektarbejde.
I mange tilfælde kan læringsudbyttet blive endnu større, hvis forskellige læringsformer blandes – også det der kaldes blended learning. Kort sagt er blended learning en kombination af online undervisning og tilstedeværelsesundervisning.
Ud over den formelle og planlagte kompetenceudvikling, er der den mere uformelle, som kan ske både på og uden for arbejdspladsen.
Arbejdspladsens læringsmiljø har stor betydning for den uformelle kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Læringsmiljøet er alt det, som omgiver os, når vi går på arbejde – arbejdsopgaver, kollegaer, ledere, samarbejdspartnere, arbejdskultur samt rutiner på arbejdspladsen. Alt dette og meget mere har en betydning for, hvordan vi kan udvikle os. Mange er ikke opmærksomme på, at et strategisk fokus på arbejdspladsens læringsmiljø kan bidrage positivt til udvikling af opgaveløsningen. Ved at have opmærksomhed på arbejdspladsens læringsmiljø, kan uformel kompetenceudvikling gøres til formel og planlagt kompetenceudvikling med stort læringsudbytte. Læs mere om læringsmiljø her.
Nedenfor kan du læse om kendetegnene ved forskellige læringsformer.
Tilstedeværelsesundervisning i form af kurser og videre- og efteruddannelse vil typisk foregå uden for arbejdspladsen, men det kan ske også internt på arbejdspladsen (dog oftere kursus end videre- og efteruddannelse). Videre- og efteruddannelse vil typisk være af længerevarende karakter og er oftest kompetencegivende, dvs. der opnås ETCS-point. Kursus er typisk korterevarende karakter.
Planlagt kompetenceudvikling og videre- og efteruddannelse kan tage mange forskellige former og foregå både analogt og digitalt – fx klasserumsundervisning, e-læring, og online-kurser.
Når man arbejder med de samme opgaver over længere tid, kan arbejdet blive rutinepræget. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Derfor kan en god læringsmetode være at bytte job, få nye arbejdsopgaver, gå på udveksling i andre kontorer eller besøge andre arbejdspladser for at få ny inspiration og se de vante måder at gøre tingene på i et nyt perspektiv. Jobbytte, rotation og besøg er kilder til både individuel og organisatorisk refleksion og er derfor en oplagt mulighed for læring.
Sidemandsoplæring er en måde at oplære både nyansatte medarbejdere og erfarne medarbejdere, som skal have nye arbejdsopgaver. Målet er, at den nye medarbejder bliver selvkørende inden for et konkret arbejdsområde. Der vil næsten altid ske en eller anden form for sidemandsoplæring løbende og uformelt, når der starter en ny kollega, eller når erfarne medarbejdere skifter arbejdsområde. Sidemandsoplæring kan fx være at deltage i møder eller lytte med på telefonsamtaler.
Denne læringsform kan systematiseres og bruges i forbindelse med oplæring. Det er en god ide at afgrænse og planlægge sidemandsoplæringen så den dermed er strategisk forankret.
En mentorordning går ud på, at en erfaren kollega (en mentor) stiller sin erfaring og faglighed til rådighed for en mindre erfaren kollega (en mentee). De knyttes sammen i et partnerskab med det formål, at menteen kan trække på mentorens erfaring, få råd og vejledning samt vende ideer og eventuelle udfordringer.
Mentorordninger kan både etableres mellem kollegaer, der arbejder inden for samme område, og mellem kollegaer, der har helt forskellige arbejdsopgaver. Mentorens råd og vejledning kan derfor både være knyttet til menteens konkrete arbejdsopgaver, men det kan også være en mere generel erfaring, som menteen har gavn af at trække på.
Mentoren kan fx være en erfaren leder, projektleder eller én, der løser sine opgaver på en særlig måde, som menteen gerne vil tilegne sig i forhold til sit eget arbejdsområde. Det er vigtigt at få lavet et godt match mellem mentee og mentor og at der er et klart formål og klare rammer, som med fordel kan skrives ned.
Digital læring er vidt begreb og kan som sådan ikke skæres over én kam, hvilket tilstedeværelseskurser i øvrigt heller ikke kan. Nogle digitale læringsmetoder kan både være med og uden interaktion, andre benytter envejskommunikation, mens andre igen lægger op til refleksioner hos den enkelte.
Når læringen foregår digitalt og kan tilgås af den enkelte, når det passer, vil læringen ske i deltagerens tempo – uafhængigt af skemaer og tidsplaner. På den måde kan man gentage dele af undervisningen, hvis man har behov for det, og samtidig er det ressourcebesparende, da det ikke er nødvendigt med lokaler, transport, forplejning osv. Når undervisningen ikke sker samtidigt, er der dog ingen former for interaktion, hverken mellem underviser og deltager eller deltagerne imellem. Derfor kan det for nogle kræve en del selvdisciplin.
Er der derimod tale om digital læring som sker samtidigt, kan der ske interaktioner på samme måde som ved tilstedeværelsesundervisning.
Gode digitale læringspil fremmer læringen, der sker via den lærendes aktive handlinger og refleksioner.
Den læringsform, digitale spil benytter, er erfaringsdannelse gennem ”learning by doing”, som kognitivt består af, hvad der kort kan beskrives som hypotesedannelse, afprøvning og refleksion over resultatet. Processen kan illustreres som i figuren til højre, der bl.a. er inspireret af Kolb.
Podcasts og videoer kan tilgås uafhængigt af tid og sted, og de kan genhøres eller genses fx i forbindelse med eksamenslæsning og repetition.
Podcasts og videoer er tilgængelige for alle uanset læsefærdigheder og giver mulighed for at lytte til fagsprog, som fx underviser eller anden fagperson taler det. Podcasts og videoer kan supplere pensum og give variation i undervisningen og forberedelsen, men kan også give læring på det helt uformelle plan.
I valget af den rette læringsmetode i hver enkel situation kan det være en fordel at overveje, om det er én læringsmetode eller kombination af flere, der giver det bedste resultat.
I mange sammenhænge lægges der vægt på blended learning, dvs. hvor tilstedeværelsesundervisning kombineres med online undervisning eller e-læring. Blended learning anerkendes for blandt andet at give en god balance i undervisningen, øge engagementet og fleksibiliteten samt skabe gode rammer for individuel tillæring med fælles refleksioner.
Mange gange kan det være en fordel at se kombinationen af læringsmetoder i et bredere perspektiv og ikke blot som fysisk undervisning, der kombineres med virtuel. Ved at kombinere forskellige metoder kan læringsforløbet planlægges, så det er tilpasset den enkeltes behov og præferencer. Eksempelvis kan der være læringsmål, som bedst opnås ved at kombinere et tilstedeværelseskursus med sidemandsoplæring på arbejdspladsen. Eller det kan være e-læring, der kombineres med en mentorordning. Kombinationsmulighederne er mange, og anbefalingen er blot, at man aktivt tænker kombinationen af flere læringsmetoder ind i tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingsaktiviteterne.