I kan bruge Kompetenceløftet til at få et fælles udgangspunkt, når I skal arbejde strategisk med jeres kompetenceudvikling. Kompetenceløftet er et e-læringsmodul, som på en hurtig, nem og sjov måde, guider dig igennem Kompetenceaftalen.
Statens Kompetenceaftale er et godt sted at starte, når I kaster jer over det egentlige arbejde med strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Aftalen indeholder nemlig vilkår og retningslinjer for kompetenceudvikling for statslige arbejdspladser og deres ansatte. I den står der blandt andet, at formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget job- og kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling er vigtig for at kunne understøtte fleksibilitet, effektivitet og kvalitet på alle statslige arbejdspladser.
Så vil du være klædt godt på til det strategiske arbejde med kompetenceudvikling, er Kompetenceløftet for dig.
Før I går i gang med at arbejde strategisk med kompetenceudvikling, er det essentielt, at der er skabt gode og tydelige retningslinjer for den. Og her spiller SU/MIO en særlig rolle – både i forhold til at få kompetenceudvikling på dagsordenen, men også for, at I løbende følger op og når jeres mål.
Kompetenceløftet er for alle der har brug for at vide, hvad der står i Kompetenceaftalen, så de efterfølgende har det bedste afsæt for at udarbejde eller revidere en egentlig kompetencestrategi.
Særligt medlemmer af samarbejdsudvalg vil derfor få gavn af kompetenceløftet.
Hvis I får nye medlemmer i udvalget, er Kompetenceløftet også et godt værktøj til at give alle en god introduktion til Kompetenceaftalen.
Det tager ca. 10 minutter at gennemføre e-læringsmodulet Kompetenceløftet. Når I er færdige, har I en god forståelse for Kompetenceaftalen.
Når I har gennemført Kompetenceløftet, er I klar til at arbejde videre med jeres strategiske kompetenceudvikling. Det kan I gøre med værktøjerne Fra dialog til kompetencestrategi og Kompetencetjekket.
Hvis du ønsker hjælp til at gennemføre Kompetenceløftet, kan Kompetencesekretariatets konsulenter også facilitere hele processen på en workshop hos jer.
Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder direkte rådgivning, som er skræddersyet til jeres arbejdsplads’ behov og udfordringer.
Husk, at Kompetencesekretariatets tilbud er finansieret i den statslige overenskomst. Det betyder, at vores hjælp og rådgivning allerede er betalt.