Bliv klogere på, hvad der ligger i begrebet ‘livslang læring’.
Denne artikel giver et teoretisk indblik i begrebet livslang læring og sætter fokus på de forskellige perspektiver af begrebet.
I Danmark har vi en lang tradition for at interessere os for voksnes muligheder for dygtiggørelse. Vi er sikret adgang til læring gennem det formelle uddannelsessystem, via folkeoplysningen (bl.a. folkehøjskoler og daghøjskoler) og på arbejdspladser. Vi skal alle lære igennem hele livet – som børn, unge og voksne. Livslang læring er ikke et nyt begreb hverken i dansk eller udenlandsk sammenhæng. Allerede i 1960 og 1970 talte man om livslang uddannelse og livslang læring. Siden har begrebet har skiftet karakter og betydning, alt afhængig af hvem, der har anvendt og defineret det.
I starten blev livslang læring beskrevet af UNESCO som visionen om at bygge et humanistisk, demokratisk og frigjort system af læringsmuligheder for alle – uanset klasse, race, økonomisk formåen eller alder.
I 1990’erne ændrede dagsordenen sig. Den blev mere økonomisk orienteret og domineret af OECD, der forbandt livslang læring med vidensøkonomien.
Begrebet livslang læring handler såvel om den personlige udvikling som om den arbejdsrelaterede kompetenceudvikling, fordi flere og flere realiserer sig selv gennem det lærende og udviklende arbejde. Eller sagt på en anden måde:
”Livslang læring skal ikke længere blot ses som et enkelt begreb i forbindelse med uddannelse; det skal udvikles til at blive det vejledende princip for udbydelse af og deltagelse i enhver læringsmæssig sammenhæng.”
Det Europæiske Råd, Bruxelles, den 30.10.2000
Begrebet livslang læring er i sin oprindelse et dannelsesbegreb med fokus på lige muligheder for at lære og indgå i samfundet. Senere blev det også et begreb, som var en del af den uddannelsespolitiske debat, og i dag anvendes det som en del af en kompetence- og arbejdsmarkedspolitisk forståelse af at ”vi skal lære gennem hele arbejdslivet”.
Behovet for kompetencer er ikke statisk og ændrer sig løbende. De kompetencer, der tilegnes i skolen, skal udvikles for fortsat at være brugbare resten af livet.
De europæiske samfund og økonomier oplever betydelig digitalisering og teknologisk innovation samt ændringer på arbejdsmarkedet og i demografien. Mange af de nuværende jobs fandtes ikke for et årti siden, og der vil blive skabt mange nye former for beskæftigelse i fremtiden. Alle disse ændringer kræver løbende kompetenceudvikling.
Opdatering af kompetencer og tilegnelse af nye bliver dermed en livslang proces. Det er vigtigt, at enhver har mulighed for at udvikle sine kompetencer gennem hele livet.
Et vigtigt element i den livslange læring er også at sikre mobilitet mellem forskellige job og sektorer samt mellem forskellige lande. EU har gennem en værdisætning af offentlige uddannelser – og hermed fælles målestok – forsøgt at fremme og lette denne proces. Alle de europæiske lande har derfor indplaceret deres uddannelser i en national kvalifikationsramme.
Kvalifikationsrammen for livslang læring er et redskab, der giver et overblik over uddannelsesniveauerne i Danmark, og som viser, hvilket niveau offentligt godkendte uddannelsesbeviser og grader er indplaceret på i forhold til hinanden.
Kvalifikationsrammen er også et redskab, der gør det lettere at sammenligne danske og udenlandske uddannelser, hvilket fremmer mobiliteten på tværs af landegrænser.
Det, der har haft størst indflydelse på uddannelsestænkningen i Delors-rapporten fra 1996, var ideen om de læringens fire søjler:
Ideen om den integrerede tilgang til uddannelse, der afspejles i de fire søjler med læring, har haft betydelig indflydelse på politiske debatter, læreruddannelse og læseplanudvikling i en række lande over hele verden.
Allerede i 60’erne satte UNESCO – FN’s uddannelsesorganisation – livslang læring for alle som målsætning. Formålet var at sikre den enkelte, ikke mindst i tredjeverdenslande, muligheden for at udvikle sig ved at voksne får basal uddannelse, for eksempel i form af læring i hverdagen, livskompetencer og lignende.
I 1996 udgav UNESCO den såkaldte Delors-rapport, der gav et bud på, hvad livslang læring skulle omfatte.
Rapporten foreslog en integreret vision for uddannelse baseret på to centrale begreber, 'læring gennem hele livet', og de fire søjler i læring – se nedenfor. Rapporten var ikke en uddannelsesreform, men snarere et grundlag for refleksion over og debat om, hvilke valg der skulle træffes i formuleringen af politikker. Rapporten argumenterede for, at valg af uddannelse blev bestemt af valget om, hvilken slags samfund vi ønskede at leve i. Ud over uddannelsens umiddelbare funktionalitet ansås uddannelse som dannelse af hele personen.
Rapporten var tæt tilpasset de moralske og intellektuelle principper, som UNESCO understøtter. Rapportens analyse og henstillinger var mere humanistiske og mindre instrumentelle og markedsdrevne end andre tiders undersøgelser af uddannelsesreformer.
EU-kommissionen har formuleret en vision om livslang læring i Europa. Visionen fremgår første gang som policy af Kommissionens ”Memorandum for livslang læring fra 2000 “. Ud fra en økonomisk tankegang vil Kommissionen styrke Europas stilling i den globale konkurrence. Livslang læring skal:
I EU’s memorandum tales der ikke blot om livslang læring, men også om ’livsvid’ læring. EU’s memorandum havde en betydelig gennemslagkraft på den nationale uddannelsespolitiske dagsorden i Danmark.
I memorandummet blev der opstillet seks centrale nøglebudskaber som ramme for livslang læring:
I teksten fremhæves synliggørelse af realkompetence som et område, der skal fokuseres særligt på. Fra 2001 fremhæves anerkendelse af realkompetence som et af de prioriterede indsatsområder.
Rådets resolution om livslang læring fra 27. juni 2002 bekræfter definitionerne på livslang læring og opfordrer medlemsstaterne til at "fremme samarbejde og effektive foranstaltninger til validering af læringsresultater, der er afgørende for at bygge bro mellem formel, ikke-formel og uformel læring og dermed er en forudsætning for at skabe et europæisk område for livslang læring.”
I 2006 opfordrede Det Europæiske Råd alle medlemslandene til at udvikle en strategi for livslang læring. Det politiske ønske var, at Den Europæiske Union i 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige viden-baserede økonomi i verden.
Danmark valgte at udvikle strategien for livslang læring, ”Uddannelse og livslang opkvalificering for alle”. Her spiller realkompetencebegrebet en central rolle. Anerkendelsen af realkompetence ses som et middel til at få folk tilbage i uddannelsessystemet, så de kan fortsætte med at dygtiggøre sig. Seneste skud på stammen fra EU er en statusrapport fra december 2008, som bl.a. konkluderer, at der nationalt fortsat skal være fokus på realkompetencevurdering og vejledning og at samarbejde på tværs af skoleform, sektor og nationale grænser skal fremme mobilitet og øget deltagelse i livslang læring.
OECD påpeger nødvendigheden af livslang læring ud fra en mere entydig økonomisk tankegang. Fra midten af 90’erne indsamlede OECD landerapporter om, hvordan de enkelte lande håndterede livslang læring og hvilke nøglekompetencer, der var centrale at udvikle.
Nøglekompetencer defineres som de kompetencer, alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelsesegnethed, social inklusion og aktivt medborgerskab.
Nøglekompetencerne udvikles i et livslangt læringsperspektiv, fra tidlig barndom og gennem hele voksenlivet og gennem formel, ikke-formel og uformel læring. Nøglekompetencerne betragtes som lige vigtige, fordi de alle kan bidrage til et vellykket liv i samfundet. Kompetencer kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og i en lang række kombinationer.
Nøglekompetencer i et europæisk perspektiv i 2018:
