Logo: Kompentencesekretariatet
Søg
Luk menu

Webinar: Sæt fokus og struktur på jeres kompetenceudvikling

Er I på din arbejdsplads nysgerrige på, hvordan I kan skabe bedre struktur på arbejdet med kompetenceudvikling? Har I brug for hjælp til at understøtte dialogerne om kompetenceudvikling i jeres samarbejdsudvalg eller i afdelinger og grupper? Så deltag i vores webinar og få indblik i værktøjer, som kan understøtte netop dette.

Foto af deltagere til workshop om strategisk kompetenceudvikling.

På webinaret sætter vi fokus på de konstruktive dialoger om kompetenceudvikling i organisationen – både i regi af samarbejdsudvalget og i forskellige dele af arbejdspladsen.

Vi præsenterer 3 forskellige værktøjer, som på hver sin måde kan hjælpe jer i arbejdet med at sætte systematisk fokus på og skabe struktur for kompetenceudviklingsindsatsen i organisationen.

Kompetencetjekket Et online dialogværktøj til samarbejdsudvalget. Udvalgets medlemmer besvarer et spørgeskema om arbejdspladsens nuværende arbejde med kompetenceudvikling. Svarene giver et visuelt overblik over udvalgets vurdering og et afsæt for at drøfte, hvor I vil sætte ind.

Kompetencefokus Et online dialogværktøj til en gruppe, en afdeling eller hele arbejdspladsen. I besvarer et spørgeskema om jeres kendskab til og oplevelse af arbejdet med kompetenceudvikling. Svarene samles i et visuelt overblik, som ledere og medarbejdere kan bruge til at drøfte styrker og muligheder for forbedring.

Kompetencestrategi Et dialogværktøj til samarbejdsudvalgets arbejde med en kompetencestrategi. I bruger spørgsmål og dialogplader til at drøfte arbejdspladsens mål, opgaver og behov for kompetenceudvikling. Det giver input til en ny kompetencestrategi eller til at opdatere den, I allerede har.

Det får du med fra webinaret

  • Viden om, hvad det vil sige at arbejde strategisk og systematisk med kompetenceudvikling.
  • Anbefalinger og værktøjer til at styrke dialogen om kompetenceudvikling i regi af samarbejdsudvalg og på tværs af hele organisationen – og til at udpege nye fokusområder.
  • Indsigt i hvordan vi i Kompetencesekretariatet kan hjælpe jer med at skabe bedre struktur på dialogen om kompetenceudvikling i jeres organisation – herunder at udarbejde en kompetencestrategi.

    Tirsdag 8. december 2026 kl. 9.30-10.30.

    Tilmeldingen lukker fredag den 4. december kl. 12.00.

    Webinaret holdes via Microsoft Teams – du får linket til mødet, når du tilmelder dig.

    Et par dage før webinaret, får du også en påmindelse fra os.

    Målgruppe for mødet

    Webinaret er for dig, der arbejder med eller interesserer dig for kompetenceudvikling på din arbejdsplads. Det er særligt relevant for ledere, HR-medarbejdere, tillids- og medarbejderrepræsentanter samt medlemmer af samarbejdsudvalg, kompetenceudvalg og lignende udvalg.

    For at deltage skal du være ansat på en statslig arbejdsplads eller ansat på en selvejende institution, der er omfattet af en CFU-fællesoverenskomst eller akademikeroverenskomst.

    Marianne Svanberg

    Konsulent

    Lise Lotte Beck Andersen

    Konsulent
    Obs
    Skjul nyheder