Her på siden finder du information om indsatsen Bliv Faglært. Brug søgefeltet nedenfor og få svar på dine spørgsmål.
Siden er senest opdateret d. 7. april 2025
Bliv Faglært støtter to forskellige veje til at blive faglært:
Regler og krav til at få støtte til de to typer af uddannelsesforløb er næsten ens, men der er enkelte forskelle.
For at være i målgruppen for indsatsen Bliv Faglært, skal medarbejderen:
Det kan være, at medarbejderen er uddannet inden for et andet område end det nuværende job. Det kan også være, at medarbejderen ønsker at udvide sine kompetencer og få papir på de kompetencer, man allerede har.
Kan I sætte flueben ved de overstående krav, så er medarbejderen i målgruppen for indsatsen Bliv Faglært. Arbejdspladsen kan derfor søge om støtte til lønkompensation til en hel faglært uddannelse – det vil sige en erhvervsuddannelse for voksne (euv) – eller et På-vej-til faglært-forløb som en del af en erhvervsuddannelse.
Bliv Faglært-indsatsen støtter erhvervsuddannelser for voksne (euv), der opkvalificeres til faglært niveau. Indsatsen støtter også på-vej-til faglært-forløb, der er sammensat af kurser og fag, der bringer medarbejderen tættere på faglært niveau.
Indsatsen yder støtte til uddannelse af medarbejdere, der er ansat som ufaglærte.
Der kan kun søges støtte til erhvervsuddannelser og forløb inden for det overenskomstområde og/eller organisationsaftale, som medarbejderen allerede er ansat under.
Der kan ikke søges støtte til uddannelser eller forløb uden for medarbejderens aktuelle fagområde, hvis det medfører, medarbejderen dermed skifter overenskomstområde.
Et på-vej-til faglært-forløb kan fx bestå af AMU-kurser, fag på en erhvervsuddannelse eller fag på VUC, der er et trin på vejen til at få en hel erhvervsuddannelse. Læs mere om På-vej-til faglært-forløb.
En faglært uddannelse er i denne indsats en erhvervsuddannelse for voksne (euv), der gennemføres i henhold til Lov om erhvervsuddannelser.
En erhvervsuddannelse for voksne bygger videre på den erfaring, de kompetencer og den uddannelse, man allerede har. Det kan være kompetencer, man har fået gennem opgaveløsning, sit arbejde eller fra kurser og andre uddannelser - fx en tidligere erhvervsuddannelse, AMU-kurser, en gymnasial uddannelse eller lignende. Alt dette tæller med, når erhvervsskolen tilrettelægger et euv-forløb.
Det er skolen, der gennem en realkompetencevurdering (RKV) vurderer, om erhvervserfaring, tidligere uddannelse eller kurser er relevante og dermed kan gøre erhvervsuddannelsen for voksne kortere.
Læs mere om realkompetencevurdering, og hvordan du kan få afkortet uddannelsens varighed.
Der kan søges om tilskud til alle godkendte erhvervsuddannelser. Her er eksempler på erhvervsuddannelser, der kan være relevante i staten - listen er ikke udtømmende:
Find mange flere erhvervsuddannelser for voksne på UddannelsesGuiden og se hvilke skoler, der udbyder den ønskede erhvervsuddannelse.
Indsatsen Bliv Faglært giver tilskud til lønudgifter. Midlerne er et supplement til andre økonomiske tilskud, der kan opnås i forbindelse med uddannelsesforløbene.
Midlerne kan anvendes i forbindelse med:
For ansatte på en overenskomst under HK Stat kan der udelukkende søges støtte til euv1-forløb, der kræver mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Læs mere om euv1.
Der kan være to veje til at blive faglært: Enten tages uddannelsesforløbet på én gang, ellers deles uddannelsesforløbet op i mindre 'På-vej-til faglært-forløb'.
Et På-vej-til faglært-forløb er et uddannelsesforløb, som leder på vej til at blive faglært, men hvor man ikke når helt til faglært niveau. At blive faglært vil altid kræve, at medarbejderen afslutter uddannelsesforløbet med en erhvervsuddannelse.
Læs mere om På-vej-til faglært.
Støtten fra Bliv Faglært er et supplement til andre økonomiske tilskud til løn, der kan opnås i forbindelse med uddannelsesforløbene.
Hvis I søger støtte fra Bliv Faglært til en erhvervsuddannelse for voksne (euv), vil andre tilskud så som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), bonusordninger mv. ikke blive modregnet i støtten fra Bliv Faglært. Støtten fra Bliv Faglært vil svare til forskellen mellem en voksenelevløn og medarbejderens sædvanlig løn.
Hvis I søger støtte til På-vej-til faglært-forløb, skal I også søge VEU-godtgørelse og/eller SVU, da det skal modregnes støtten fra Bliv Faglært. Støtten til På-vej-til faglært-forløb baseres på en fast takst på 1.628 kr. pr. dag (220 kr. pr. time). Herfra trækkes VEU-godtgørelsen.
Når støtten udbetales, foregår det i rater. Læs mere i hvornår udbetales støtten?
Se også: hvilke uddannelser eller kurser støtter indsatsen?
Ønsker du at ansøge om støtte til andre udgifter i forbindelse med uddannelsen, så kan de søges i OAO-puljen i Den Statslige Kompetencefond. Det kan fx være udgifter til:
Nej, der er ikke fastsat en beløbsgrænse for tilskuddene. Ansøgninger under de særlige indsatser er ikke underlagt beløbsgrænsen på 25.000 kr. pr. år, som findes i den almindelige OAO-pulje. Den støtte, der gives i Bliv Faglært-indsatsen, tælles ikke med i denne beløbsgrænse.
For ansatte på en overenskomst under HK Stat kan der udelukkende søges støtte til euv1-forløb, der kræver mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
Hvis der søges støtte til en erhvervsuddannelse for voksne (euv), kan der maksimalt gives tilsagn om støtte til lønkompensation i en periode på op til 3 år. Arbejdsgiveren forpligter sig samtidig til at finansiere differencen mellem elevlønnen og den hidtidige løn i den eventuelle periode, der måtte strække sig ud over 3 år.
Hvis der søges støtte til et På-vej-til faglært-forløb gælder reglen om 3 års varighed ikke.
Arbejdsgiver er ikke pålagt krav om medfinansiering, som ellers gælder i Den Statslige Kompetencefond. Hvor andet ikke præciseres, gælder samme regler som ved søgning af de ordinære puljer/kar.
Hensigten med støtten fra Bliv faglært er, at arbejdspladsen modtager lønkompensationen, så medarbejderen kan modtage sin sædvanlige løn under uddannelse. Der kan dog ikke garanteres en støtte, der nøjagtigt svarer til medarbejderens sædvanlige løn.
Se også hvornår udbetales støtten?
Der kan søges om tilskud 9 måneder før uddannelsesstart.
Der kan ikke søges støtte til uddannelser og forløb, der er påbegyndte eller afsluttede.
Medarbejder, leder og evt. HR vil modtage information om behandlingen af ansøgningen samt om udbetaling af det evt. tildelte tilskud.
Ansøgningen skal indsendes til Den Statslige Kompetencefond/Bliv Faglært senest én dag før, at uddannelsen starter. Startdatoen er defineret som den første dato i uddannelsesaftalen. Hvis der ikke er udarbejdet en uddannelsesaftale ved ansøgningstidspunktet, kan der angives en forventet startdato.
Værd at vide om Bliv Faglærts tidsfrister:
Der er 2 trin i forbindelse med ansøgning:
Der ansøges i et særskilt ansøgningsskema. I ansøgningen skal man udfylde oplysninger om:
Desuden skal man efterfølgende indsende:
Se, hvordan du kan indsende dokumentationen på sikker vis.
Ansøgningen kan udfyldes af såvel medarbejder, leder eller HR på arbejdspladsen. Det er en god idé at have ovenstående oplysninger klar, inden man går i gang med at udfylde ansøgningen.
Se desuden oversigtsark med oplysninger, du skal have klar, når du ansøger.
Ansøgning til Bliv Faglært består af 2 dele. Først udfylder og indsender du ansøgningen via ansøgningsskemaet på Bliv Faglærts ansøgningsside. Efterfølgende modtager du en e-mail, hvori vi beder dig færdiggøre ansøgningen ved at indsende:
Uddannelsesaftale og lønsedler skal sendes særskilt via sikker e-mail eller fysisk post:
Hvorvidt du har mulighed for at sende sikre e-mails afhænger af opsætningen af dit e-mailprogram. Da der er tale om personfølsomme oplysninger, er det vigtigt, at din e-mail sendes via en sikker forbindelse.
Sikker e-mail kan også sendes til Kompetencesekretariatet via Digital Post. Find mere information om Digital Post på Borger.dk.
Som ansat i en myndighed eller virksomhed kan du sende en sikker e-mail til os fra virk.dk. Kompetencesekretariatet kan fremsøges på CVR nr. 11835228.
Vælger du at sende dokumentation som fysisk post, kan det sendes til vores adresse:
Kompetencesekretariatet
Att.: Bliv Faglært
Kristen Bernikows Gade 4, 4. sal
1105 København K
En uddannelsesaftale er en aftale, som arbejdsplads og medarbejder skal indgå i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse for voksne. Uddannelsesaftalen skal følge krav og retningslinjer for den pågældende uddannelse samt Lov om erhvervsuddannelser.
I forbindelse med ansøgning eller senest før udbetaling af første tilskudsrate, skal den uddannelsesaftale, der er underskrevet af begge parter i henhold til Lov om erhvervsuddannelser, indsendes til fonden.
Bilag i form af uddannelsesaftale og lønsedler skal sendes særskilt som sikker post. Se sådan indsendes dokumentation.
For at fastsætte uddannelsens varighed og indhold foretager uddannelsesstedet en realkompetencevurdering (RKV) sammen med medarbejderen, der skal på uddannelse.
Realkompetenceafklaringen vil danne grundlag for en uddannelsesplan for hvad uddannelsen skal indeholde og en uddannelsesaftale.
Arbejdspladsen og medarbejderen skal bruge Undervisningsministeriets godkendte formular, når der indgås en uddannelsesaftale.
Skolen kan eventuelt vejlede i forbindelse med udfyldelsen af aftalen. Når uddannelsesaftalen er udfyldt, skal den sendes til den erhvervsskole, hvor medarbejder (elev) og arbejdsplads ønsker, at uddannelsen bliver gennemført. Efter registrering af uddannelsesaftalen sender skolen kopier til arbejdsplads og medarbejderen (eleven).
Kompetencesekretariatet vejleder ikke om konkrete uddannelsesaftaler, uddannelsesspecifikke spørgsmål og lignende. Her henvises til en relevant erhvervsskole på området. Find din lokale erhvervsskole via Erhvervsuddannelseskortet.
Ansøgningen kan udfyldes af medarbejder, leder eller en tredje person som fx en HR-medarbejder.
Medarbejderen, der skal deltage i et uddannelsesforløb, og dennes leder skal være enige om at søge støtte fra Den Statslige Kompetencefonds indsats Bliv Faglært. For at sikre korrekte oplysninger til brug for beregning af støttebeløb i ansøgningen, anbefales det, at leder og medarbejder i fællesskab finder de relevante oplysninger.
I ansøgningen skal der angives oplysninger om både medarbejder og leder, og det er vigtigt, at begge parter er indforståede med oplysningerne i ansøgningen. I forbindelse med udfyldelse af ansøgning skal dette bekræftes.
Der kan kun sendes individuelle ansøgninger til Bliv Faglært. Det betyder, at der skal udfyldes én ansøgning for hver medarbejder, der skal tage en faglært uddannelse eller et på-vej-til faglært-forløb..
Hvis ansøgningen får støtte, vil det være i form af lønkompensation. Det vil sige en økonomisk støtte til arbejdspladsen, der betyder, at medarbejderen beholder sin hidtidige sædvanlige løn under uddannelsen.
Der kan dog ikke garanteres en støtte, der nøjagtigt svarer til medarbejderens sædvanlige løn.
Se også hvordan udregnes støtten?
I det følgende beskrives den økonomiske tilskudsmodel for uddannelsesforløb, der fører til faglært uddannelse.
Bemærk, at der gælder særlige regler ved udregning af støtte til På-vej-til faglært-forløb.
Tilskuddet svarer til forskellen mellem den overenskomstfastsatte elevløn, eller en lokalt aftalt elevløn, der fremgår af uddannelsesaftalen på den aktuelle uddannelse og medarbejderens sædvanlige løn i forbindelse med medarbejderens fravær. Tilskuddet er et supplement til de øvrige tilskudsmuligheder, som arbejdspladsen kan ansøge, fx Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), VEU-godtgørelse og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
I forbindelse med beregningen af tilskud er der brug for følgende oplysninger:
Ved ansøgning til en hel erhvervsuddannelse (euv) er der brug at kende start- og slutdato for at uddannelses varighed kan beregnes. Ved ansøgning til et På-vej-til faglært-forløb er der brug for at kende det samlede antal kursusdage.
Hvis medarbejderen er ansat på en noget lavere beskæftigelsesgrad end fuld tid og ikke oplever lønnedgang i forbindelse med sit uddannelsesforløb, kan der ikke søges om tilskud til lønkompensation.
Tilskuddet udbetales til arbejdsgiver, og medarbejder modtager under hele forløbet sin sædvanlige løn.
Der kan ikke garanteres en lønkompensation ved ansøgning om støtte i indsatsen, der helt præcist modsvarer den faktiske difference mellem elevløn og sædvanlig løn.
Nej, der er ikke fastsat en beløbsgrænse for den støtte, man kan modtage gennem indsatsen.
Medarbejdere, der i deres ansættelse er omfattet af HK Stats overenskomst kan udelukkende søge støtte til euv1-forløb.
Ansøgninger til Den Statslige Kompetencefonds særlige indsats Bliv Faglært er ikke omfattet af beløbsgrænsen på 25.000 kr. og indgår heller ikke i opgørelsen af ansøgers årlige beløbsgrænse ved ansøgning af OAO’s ordinære puljer: HK-Stat-fondspuljen og OAO Øvrige-fondspuljen.
Der kan maksimalt gives støtte til lønkompensation i en periode på op til 3 år, uanset hvor lang tid uddannelsesforløbet varer.
Hvis uddannelsen strækker sig ud over 3 år, er arbejdsgiveren forpligtet til at finansiere differencen mellem elevlønnen og den hidtidige løn i den periode, der måtte strække sig ud over 3 år.
Se også hvordan udregnes støtten?
Den sædvanlige løn beregnes ud fra den hidtidige beskæftigelsesgrad, som defineret i Cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv. Det betyder, at lønnen består af:
Listen er ikke udtømmende, og beregningen skal bero på en konkret vurdering jf. Cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv.
Arbejdspladsen tilvejebringer selv de oplysninger om lønforhold – herunder den overenskomstfastsatte elevløn, der skal lægges til grund for det beløb, der søges om.
Oplysninger om medarbejderens lønforhold skal dokumenteres ved, at de 6 seneste lønsedler indsendes til fonden. Lønsedler skal sendes særskilt via E-boks, sikker post eller fysisk post.
Få mere information om måder at indsende dokumentationen til ansøgningen.
Hvis medarbejderen er ansat på en lavere beskæftigelsesgrad end fuld tid og ikke oplever lønnedgang i forbindelse med sit uddannelsesforløb, kan der ikke søges om tilskud til lønkompensation.
Tilskuddets vil være tæt på den faktiske forskel mellem elevløn og sædvanlig løn, men der kan ikke garanteres et tilskud, der nøjagtigt modsvarer lønforskellen. Tilskuddet udbetales til arbejdsgiver.
Se også svar om sædvanlig løn.
Arbejdspladsen skal betale løn under hele uddannelsesforløbet, også i de perioder hvor medarbejderen (eleven) er på skole. Arbejdspladsen kan få lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), når medarbejderen er på skole i forbindelse med sin erhvervsuddannelse. AUB giver også mulighed for at få tilskud til transportudgifter.
Når der er tale om voksne, der er fyldt 25 år, der deltager i erhvervsuddannelse for voksne (euv), skal arbejdspladsen i forbindelse med første skoleperiode oplyse den løn, den voksne elev får. Dette skal kun gøres i forbindelse med det første skoleophold, derefter udbetales refusionen automatisk.
Bemærk: Tilskud fra indsatsen Bliv Faglært er uafhængigt af AUB, da støtten fra Bliv Faglært svarer til forskellen mellem den overenskomstfastsatte elevløn og den sædvanlige løn i hele uddannelsesperioden – ikke kun, når medarbejderen er på skole.
Se også vejledning til AUB på virk.dk
Kompetencesekretariatet vejleder ikke om AUB. Her henvises til en relevant erhvervsskole på området eller virk.dk.
Støtten udbetales i rater.
Ved kortere forløb, eller hvor støtten er under 50.000 kr. i alt, udbetales støtten typisk i 2 rater:
Ved længere forløb kan støtten udbetales i 3 rater:
Hvis der søges støtte til erhvervsuddannelse for voksne (euv), kan støtten dog først godkendes og udbetales, når der er indsendt en underskrevet uddannelsesaftale samt lønsedler for de seneste 6 måneder.
Hvis der er udbetalt et for højt beløb, kan en eventuel regulering af tilskuddets størrelse ske ved den sidste udbetaling.
Når en medarbejder skal påbegynde en faglært uddannelse, vil der være behov for at indgå nye aftaler i forhold til løn- og ansættelsesforhold. Medarbejderen ansættes som voksenelev, og medarbejder og arbejdsgiver indgår en uddannelsesaftale i henhold til følger Lov om erhvervsuddannelser samt vilkårene i den relevante overenskomst. Se Hvad er en uddannelsesaftale?
Medarbejderen er under elevforløbet omfattet af de samme regler som andre eud-elever, herunder OAO-s-fællesoverenskomstens kapitel 8 samt de relevante bestemmelser i den pågældende organisationsaftale.
Når medarbejderen ansættes som voksenelev, aflønnes medarbejderen som elev jf. den pågældende overenskomst. Elevlønnen vil være lavere end medarbejderens sædvanlige løn.
Tilskuddet fra Bliv Faglært har til formål, at medarbejderen kan fastholde sit hidtidige lønniveau som ufaglært (inkl. eventuelle generelle lønstigninger). Tilskuddet svarer til forskellen mellem elevlønnen og den sædvanlige løn.
Arbejdsgiveren skal derfor indbetale elevlønnen og et pensionsgivende udligningstillæg til medarbejderen svarende til medarbejderens sædvanlig løn.
Det betyder, at lønsammensætningen ændres, således at lønnen sammensættes af elevlønnen og et pensionsgivende udligningstillæg. Der indbetales pensionsbidrag af elevlønnen og udligningstillægget til den hidtidige pensionsordning under elevforløbet.
For tjenestemænd henvises til afsnittet Hvilke særlige vilkår gælder for tjenestemænd.
Der er ikke krav om opslag af elevstillingen, hvis elevforløbet etableres under en allerede varig ansættelse og sker inden for samme faglige område (overenskomst eller organisationsaftale). Det kan f.eks. være fra ufaglært gartner til faglært gartner.
Under elevforløbet optjener og afvikler medarbejderen fortsat ferie, særlige feriedage og særlig feriegodtgørelse efter ferieloven og ferieaftalen.
Hensigten med Bliv faglært er, at medarbejderen efter endt uddannelse tilbydes en faglært stilling på arbejdspladsen. Hvis der ikke kan tilbydes en faglært stilling, er det er et vilkår for modtagelse af støtte fra indsatsen, at medarbejderen har ret til at vende tilbage til det hidtidige eller tilsvarende job efter endt uddannelse.
Såfremt uddannelsen afbrydes, har medarbejderen ligeledes ret til at vende tilbage til det hidtidige eller tilsvarende job.
I tilfælde hvor elevforholdet må forlænges som følge af lovligt forfald, fx sygdom eller barsel, eller hvor der af andre årsager sker en forlængelse af uddannelsesperioden, kan der ansøges om en tidsforlængelse på op til 12 måneder, jf. retningslinjerne for Den Statslige Kompetencefond. Se også Kan der søges om tillægsbevillinger?
I tilfælde af, at ansættelsesforholdet ophører, at der bliver søgt om for højt beløb, eller at uddannelsen afbrydes, er arbejdsgiveren forpligtet til at returnere de ikke anvendte midler til Den Statslige Kompetencefond.
Der er mulighed for at indsende en ansøgning om tillægsbevilling i forskellige tilfælde. Det er en forudsætning for at kunne imødekomme en tillægsansøgning, at der fortsat er midler i Bliv Faglært-puljen, og at øvrige vilkår for støtte er opfyldt.
Medarbejderens lønforhold kan ændre sig efter, at der er søgt om støtte fra Bliv Faglært.
Der kan indsendes en tillægsansøgning, hvis arbejdspladsen ønsker, at tilskuddets størrelse reguleres i forhold til lønreguleringsprocenten på følgende måde:
Der kan indsendes en tillægsansøgning, hvis elevforholdet forlænges som følge af lovligt forfald, fx sygdom eller barsel, eller hvor der af andre årsager sker en forlængelse af uddannelsesperioden, kan der anmodes om en forlængelse af støtteperioden på op til 12 måneder, jf. Den Statslige Kompetencefonds retningslinjer.
En realkompetenceafklaring, som også kaldes en realkompetencevurdering (RKV), er en vurdering, som inddrager medarbejderens samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor, hvornår eller hvordan, de er erhvervet. Formålet med vurderingen er at fastsætte uddannelsens varighed og indhold, så den bedst muligt passer til medarbejderens behov. Ofte betyder det, at uddannelsestiden på erhvervsuddannelsen kan afkortes.
Voksne har som regel erhvervserfaring og kurser eller andre relevante uddannelser, der kan afkorte en erhvervsuddannelse. Inden man går i gang med en erhvervsuddannelse, hjælper skolen med at vurdere de kompetencer og den erhvervserfaring, som medarbejderen har i forvejen.
Skolen laver en vurdering af blandt andet forudgående skoleundervisning, uddannelse eller eventuel erhvervserfaring.
Det er i denne afklaring, at en evt. merit for dele af undervisningen kan blive klarlagt. Det kan fx være aktuelt, hvis medarbejderen har erfaringer eller anden gennemført uddannelse, der kan udgøre elementer af den ønskede erhvervsuddannelse. Det kan dermed forkorte uddannelsesforløbet.
På siden Mine Realkompetencer kan du teste, hvilken indvirkning dine erfaringer og uddannelser har på varigheden af en erhvervsuddannelse.
Læs mere om realkompetencevurdering på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Skolens realkompetencevurdering danner grundlag for både uddannelsesplanen og uddannelsesaftalen. Begge dele er vigtige i ansøgningen til Bliv Faglært.
Ansøger du om støtte til en hel faglært uddannelse, så kræver det en uddannelsesaftale. Se Børne- og Undervisningsministeriets skabelon til uddannelsesaftalen.
Kompetencesekretariatet vejleder ikke om konkrete uddannelsesaftaler, uddannelsesspecifikke spørgsmål og lignende. Her henvises til en relevant erhvervsskole på området. Se links nedenfor.
Her kan du finde hjælp til vejledning om erhvervsuddannelser:
Fra Bliv Faglært-puljen kan der ydes støtte til uddannelses- og kursusforløb, der bringer medarbejderen på vej til faglært status.
Et På-vej-til faglært-forløb er, som navnet antyder, et uddannelsesforløb, som leder på vej til at blive faglært, men hvor man ikke når helt til faglært niveau. At blive faglært vil altid kræve, at medarbejderen afslutter en erhvervsuddannelse.
Tilskuddet til På-vej-til faglært-forløb er et supplement til de øvrige tilskudsmuligheder, som arbejdspladsen kan ansøge, fx SVU og VEU-godtgørelse.
Læs mere om VEU-godtgørelse på UddannelsesGuiden.dk og Borger.dk.
Et På-vej-til faglært-forløb vil altid afkorte erhvervsuddannelsen, fordi forløbet består af kurser og fag, som alle kan godskrives (giver merit) i en erhvervsuddannelse.
Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor store dele af en erhvervsuddannelse, der kan gennemføres i et På-vej-til faglært-forløb. Hvilke kurser og fag, der kan godskrives og dermed indgå i et På-vej-til-forløb, vil oftest fremgå af bilag til bekendtgørelserne for de enkelte erhvervsuddannelser. Den enkelte skole, der udbyder den pågældende erhvervsuddannelse kan hjælpe med at afklare, hvilke fag, der kan godskrives i uddannelsen. Der kan være tale om AMU-kurser, FVU- og AVU-fag samt fag på erhvervsuddannelser.
Et På-vej-til faglært-forløb kan også bruges til at opfylde adgangskravene til en erhvervsuddannelse. For at kunne blive optaget på og gennemføre en faglært uddannelse som voksen kan der fx være krav om, at medarbejderen (eleven) har opnået bestemte niveauer i fx dansk, naturfag, engelsk og samfundsfag. AVU- og FVU-fag kan indgå som en del af et forløb, der giver eller fører til faglært status. Adgangskravene vil fremgå af bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse.
Se eksempel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse til erhvervsuddannelsen til anlægsgartner.
Et På-vej-til faglært-forløb består af en 'uddannelsespakke' med flere kurser og fag. Disse kurser og fag skal kunne godskrives i den erhvervsuddannelse, som uddannelsesforløbet sigter mod i henhold til bekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.
Et På-vej-til faglært-forløb kan bestå af følgende:
De gældende vilkår for et På-vej-til faglært-forløb er:
Når du ansøger Bliv Faglært, så gælder de samme vilkår for På-vej-til faglært-forløb som for ansøgning til en hel erhvervsuddannelse for voksne (euv). Der er dog få undtagelser:
Dokumentationen skal indsendes som sikker post.
Hvis medarbejderen er tjenestemand, gælder der særlige vilkår for tilskud fra indsatsen Bliv Faglært.
Før I indsender en ansøgning til Bliv Faglært, skal skemaet Tjenestemand ansøger Bliv Faglært udfyldes og sendes til Kompetencesekretariatet.
Tjenestemanden kan optjene pensionsalder under tjenestefrihed til at varetage en anden stilling i staten, såfremt det bevilges af arbejdspladsen, jf. punkt 3, litra h, i Skatteministeriets cirkulære nr. 10015 af 18. december 2020 om kompetencen for ministerier mv. til at fastsætte pensionsalder for deres tjenestemænd mfl.
Der henvises endvidere til punkt 4.2.2.b. i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd mfl. (December 2020).
Det er en betingelse for medregning af elevforløbet i pensionsalderen, at arbejdspladsen indbetaler det overenskomstbestemte pensionsbidrag til Finanslovens § 36, dog mindst 12 pct. Pensionsbidraget beregnes af den pågældendes pensionsgivende basisløn eller skalatrinsløn under elevforløbet.
Ønsker du et fysisk eksemplar af denne side, skal du blot taste 'Ctrl' + 'P'. Dermed vises en printversion af siden. Ønsker du at downloade en digital kopi, kan du i stedet for at printe siden vælge 'gem som pdf'.
Finder du ikke svar på dine spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os.
