Det er velkendt, at det kan være svært at omsætte det lærte fra fx et kursus til praksis i hverdagen på arbejdspladsen. Men bruger du tid før, under og efter din kompetenceudvikling, kan du øge effekten af din læring.
Kompetenceudvikling kræver både økonomiske og tidsmæssige ressourcer, og det er desværre ikke altid, at det fulde potentiale af kompetenceudviklingsforløb bliver opnået. Måske tværtimod. Men heldigvis er der en metode til at få mere effekt af kompetenceudvikling.
I 2016 lavede Peopleway en analyse som pegede på, at der blot i den offentlige sektor er et tabt kompetencepotentiale på knap 8 mia. kr. (Analyse fra Peopleway A/S 2016). En af hovedårsagerne er, at kun en begrænset del af det, der læres i forbindelse med kompetenceudviklingsaktiviteter, ender med at blive brugt og skabe værdi i praksis.
Den gode nyhed er heldigvis, at effekten kan øges betydeligt ved forskellige tiltag og opmærksomhedspunkter.
Forstærker man fokus på, hvad man vil lære og udvikle, inden man deltager i kompetenceudvikling, og hvad man efterfølgende har lært, så kan man øge effekten af læring markant. Hvad end der er tale om et kursus, sidemandsoplæring eller en helt tredje form for læring, så er det essentielt, at man tænker læringen ind i en proces, der strækker sig over før, under og efter. Det, der sker før og efter kompetenceudviklingsaktiviteten er lige så vigtigt som det, der sker under selve aktiviteten.
Det er en klassisk udfordring i forbindelse med læring og kompetenceudvikling at skabe sammenhæng mellem det der læres, og den situation, som det lærte skal anvendes i – det såkaldte transferproblem eller implementeringsproblem, som bl.a. Bjarne Wahlgren har beskæftiget sig med.
Der findes mange eksempler på, at effekten af efteruddannelse er begrænset og at en væsentlig årsag er en manglende sammenhæng mellem læring og mulighederne for at anvende det lærte. Wahlgren har bl.a. medvirket i en undersøgelse af effekten af efteruddannelseskurser for AMU-lærere. Her blev konstateret en begrænset effekt bl.a. på grund af en svag sammenhæng mellem indholdet på kurserne og faglærernes dagligdag og arbejdsmæssige udfordringer (Wahlgren, 1990).
Den amerikanske forsker Robert Brinkerhoff har forsket meget i netop anvendelse og effekt af træning. Hans studier af brug og effekt af læring på træningsforløb viser, at 15 procent ikke anvendte eller ikke prøvede at anvende den nye læring. 70 procent prøver en lille smule, men havde problemer og vendte hurtigt tilbage til gamle metoder. 15 procent anvender den nye læring og opnår konkrete og værdifulde resultater for organisationen. De mange ressourcer der bruges på kompetenceudvikling har derfor, ifølge Brinkerhoff, kun ringe effekt.
