De statslige overenskomstparter har afsat 172,5 mio. kroner til efteruddannelse, kurser og andre aktiviteter, der udvikler ansatte i staten. Se hvordan du med bare fire trin får del i pengene til din kompetenceudvikling.
Der er ingen ansøgningsfrister i Den Statslige Kompetencefond. Når en fondspulje bliver midlertidigt tømt for midler, er det vigtigt at notere sig tidspunkterne, hvor der kommer nye fondsmidler at søge.
Det er først fra åbningstidspunktet, at fonden modtager ledergodkendte ansøgninger. Ansøgninger, der indsendes før tidspunktet, vil blive afvist. Ansøger kan dog godt gøre ansøgningen klar og sende den til leder, men lederen må ikke godkende og indsende til fonden før åbningstidspunktet.
I OK21 fyldes fonden op med nye midler tre gange om året. Første tirsdag i februar, juni og oktober.
Tirsdag d. 1. februar kl. 10
Tirsdag d. 7. juni kl. 10
Tirsdag d. 4. oktober kl. 10
Se alle datoerne, og opdater din kalender, så du er klar, når fonden fyldes op.
Mandag-fredag kl. 10-15
Vi bestræber at svare på alle henvendelser inden for 2 hverdage. Ring til os, hvis det haster.